Vi er i en verden, som ligner vores. Oversvømmelser er skyllet ind over landet. På det, der er tilbage af en lille ø, sidder to børn og venter på at blive fundet.

Stemningen minder om Når vinden blæser, hvor det dog var Den kolde Krigs atomragnarok, som var i spil. I Fiskepigen aner vi nok, at det er klimaforandringerne, som har skabt de store oversvømmelser.

Fortælleren er et barn, som prøver at bevare overblikket og roen, mens elementerne raser både udenfor det lille hus og inde i lillebroren Frede. Frede er god til at tegne. Han kan bruge virkelig meget tid på det, og han tegner altid mange detaljer. Bittebittesmå ting overalt, der myldrer frem som myrer, hvis myretue man har prikket i med en pind. Mon det er derfor, han er så anderledes? Fordi han lægger mærke til alle mulige små ting, som andre ikke ser, men som fylder hans hjerne op?

Lyset i det nærliggende fyrtårn giver et lille håb. Fortælleren forestiller sig, at der må være nogen derovre, som tænder og slukker fyret. Ligesom i Når vinden blæser er læseren et skridt foran bogens karakterer. Vi ved godt, at fyret kan være automatiseret.

Et andet håb viser sig i form af en helikopter. Børnene når dog ikke at få kontakt med den, inden en ny storm, der mest af alt ligner et kulsort tæppe, der er ved at blive trukket hen over himlen, sætter ind. Håbet slukkes sammen med fyrtårnet, og så er der kun desperation tilbage.

Bedst som man tror, der ikke er nogen udvej, finder børnene vejledningen til den karburator, som var sat ud af spillet. De sidste fem opslag er full size illustrationer med kun ordet Brou (et onomatopoietikon) og viser den tilbagevendte helikopters søgen efter liv.

Der er virkelig gjort noget ud af bogen. Det er dybt urimeligt at lave en anmeldelse af så visuelt et værk, hvor anmelderen udelukkende bruger ord. I Fiskepigen er grafiske virkemidler brugt i overflod(!): Store helsides tegninger suppleret med små tegneserieagtige forløb. Et par steder kan siderne endda foldes ud, så man får opslag, der er dobbelt så brede. Andre steder er teksten klippet i stykker og bliver til vandmands-arme, fisk eller endda en storm. Helt velfortjent er Fiskepigen netop kommet på den prestigefulde honour list, som hvert andet år udgives af den internationale børnelitteraturorganisation IBBY (International Board on Books for Young People).

Skønlitteratur
Gyldendal
Søren Jessen
116
Bjarne W. Andresen
15. marts 2022

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev