Det er ramt plet, når bagsiden kalder fortællingerne for ”hyggelige og eventyrlige højtlæsningshistorier.” Som i forgængeren HISTORIER OM BÆRFOLKET er der intet stort drama at hente her. Pigen Dug er hovedpersonen, som bevæger sig i et landskab af jordbærfolk, brombærfolk osv. Den største trussel mod idyllen er skimmel og mug, personificeret ved Skimmelheksen, som viser sig ikke helt at være den, hun giver sig ud for at være.


I hver bog er der fire fortællinger, hvor Dug sammen med sin irriterende lillebror Remus udforsker verden omkring dem. De møder den føromtalte Skimmelheksen, brombærpigen Dalia og de andre bærfolk, som samler bær og prøver at undgå, at bærbuskene går ud eller får skimmel. En enkelt fortælling skiller sig positivt ud: I ”Hybenkrudt og guldtryner” bliver gåpåmod og kreativitet belønnet, og Dug viser sig som et selvstændigt individ. Befriende i en bog, som ellers er uden indre konflikter.


Når det er sagt, skal FLERE FORTÆLLINGER OM BÆRFOLKET have ros for sit gode sprog. Den er meget velegnet til højtlæsning, fordi sætningerne glider godt. Illustrationerne passer til historierne, og jeg vil særligt fremhæve de illustrationer, som fylder hele opslag. Fortællingerne er egnede til en hyggestund med oplæsning, hvis man ikke ønsker at udfordre børnene for meget.


Bærfolket begyndte som en tv-reklame for en marmeladeproducent, som også har støttet udgivelsen af de to bøger. Det er forlaget Alvilda, som står for udgivelsen, og ikke marmeladeproducenten. Bortset fra logo tres steder i bogen er der ingen synlige reklamer. Det fremgår ikke, at bærfolket samler bær til den marmelade, man kan købe i butikkerne. Reklamen går nærmere den modsatte vej: På marmeladeglas er der QR-koder til bogen. Jeg ville derfor ingen betænkeligheder have ved at bruge FLERE FORTÆLLINGER OM BÆRFOLKET i børnehave og SFO. Der findes i hvert fald langt værre eksempler på, at firmaer har sat deres aftryk på børnebøger.