Følelser er ikke sandhed. Men et sindrigt system, hvor din biologi møder dine tidligere tiders erindringer med det formål at forudse det mest driftssikre for dig. For din hjerne er din tro væbner. Udfordringen er bare, at hjernen så nemt mistolker den aktuelle situation og blander det sammen med alle mulige andre oplevelser, påvirkninger og erfaringer, du har. Og altså sender dig forkerte følelser (informationer), der synes så virkelige, at du får lyst til at handle på dem.

Denne bog er det overblik, der minder os om at lige tælle til ti, før vi reagerer.

Bogen er skrevet i tre dele: Følelser i hverdagen, Historie, samfund og begreber og Teorier, begreber og handlinger. På denne vis gøres læser i del 1 bekendt med den nyere forskning, der faktisk har beskæftiget sig med følelser som genstandsfelt. Det tjener flere formål. Både at udlægge at praksis selvfølgelig er produktet af forvaltede følelser både børns, voksnes og professionelles følelser og selve pointen, at følelser i sandhed er overalt i praksis fx pædagogen Christina, der ikke vil påvirke børnene egentlige følelser. Hun ønsker, at barnet i dialogen med hende ikke redigerer sine følelser. Dette møde mellem to mennesker, hvor den ene har mere sprog end den anden, optages pædagogen heldigvis af: Hvordan forbliver Christina sensitiv nok til at lade den andens autentiske udtryk blive? 

I del 2 gøres læser fortrolig med ideen om, at det emotionelle spejl er sammenhvirvlet med udviklingen af samfund, familieformer og velfærdsstatens forskellige perioder (lovgivning, pædagogisk modelune og økonomi osv.).

Dette gør, at man i del 3 inviteres til at forstå, at emotion (sansningen i det enkelte menneskes krop) alene bliver til en følelse, når denne kobles til en særlig forestilling om selve situationen. På den måde bruges teorien om følelser til at vise en vej til et øget beredskab om at forstå følelser som sådan, og hvordan man produktivt kan handle på dem.

Jeg tog bogen med ud i en kommune, da jeg havde en gruppe af pædagogiske ledere af dagtilbud til en dag om Svære følelser i ledelse.

Når forældre i deres tilgang til medarbejderne og lederne synes at være drevet af følelser, hjalp det deltagerne at få perspektivet rejst og tydeliggjort. Udmeldinger viste, at deltagerne havde lavet det vigtige perspektivskifte og nu kunne se på deres verden ud fra forældrenes ståsted. De smilede, og stemningen var så fin. Lidt ærbødige over de vilde kræfter der er på spil. Var lidt tavse over, hvor nemt hjernen kan løbe af med os i en travl hektisk hverdag. Jeg bad dem huske episoder der kunne trænge til et genbesøg.

Ved at forstå på denne måde hvor vi klogede os på samfundsudviklingen og altså den komplekse kobling mellem økonomi og følelser, røg det ud af en leder: Man må jo nærmest ikke være menneske. Der blev fældet en tåre. En leder delte et eksempel om en meget konfliktfyldt kommunikation, som vi fik lov at gå lidt rundt i med vores fødder, nænsomt undersøgende om det ville være muligt at puffe til nogle fastgroede fortolkninger. Lederen kom bl.a. også i kontakt med, at det måske ikke kun var denne dialog i sig selv, der gav svære følelser; selve tiden var meget turbulent. Mener du det, Heidi, kan følelser virkelig smitte? Eftertænksomt begyndte lederen at rydde lidt op i og omkring konflikten; hvad hørte hjemme i den og hvad hørte måske til helt andre steder? Det gav plads til at belyse det samarbejde, der var gået skævt på nogle helt andre og heldigvis for alle parter bedre måder.

Det, at der nu er en bog, der kan pryde landets pensumlister i grunduddannelsen til lærer og pædagog og i videreuddannelserne, og som jeg kan have med i min kuffert rundt i landet, gør det muligt at tale om det vigtigste i pædagogisk praksis; at ved en smule omhu kan vi uendelig let undgå rigtig mange uheldige konflikter. Konflikter er gode og sunde al den stund, at begge parter går sejrrige derfra. Vokser og lærer med indholdet. Alt for mange sammenstød når ikke dette potentiale. Vi mister dagligt kollegaer fra det velfærdsprofessionelle hold, der er blevet omsorgstrætte. Min påstand er, at vi kan og skal blive bedre til at tale om følelser, men på måder, der gør os stærkere sammen. Som jeg læser feltet, kan denne bog bidrage til at vi ikke behøver nå dertil.