Maggie Mamen har to pointer, hun vil have frem i FORKÆLEDE BØRN. Den første er, at børn fejlagtigt kan få en diagnose, f.eks. ADHD eller klinisk depression, fordi de ikke har lært at vente eller være udholdende, når de møder udfordringer. En meget væsentlig pointe, som ikke er ensbetydende med, at alle børn med en diagnose blot er forkælede. Maggie Mamen hører ikke til blandt de psykologer, som mener, at ADHD blot er opfundet af medicinalindustrien. Samtidig pointerer hun, at det er meget problematisk at tale om skyld hos forældrene i den sammenhæng. Opdragelse kan ifølge FORKÆLEDE BØRN bidrage til at begrænse uhensigtsmæssig adfærd. Når omgangskredsen anklager barnet for at være forkælet, er det i lige så høj grad en anklage mod forældrene. Det er en vigtig pointe i forældresamarbejdet.

Den anden pointe fylder langt mere i bogen: det er svigt at forkæle sit barn. Forkælede børn er blevet frataget erfaringer med modgang i det små og er derfor uden forsvar mod større modgang, som livet vil give dem. Vi forhindrer dem i at opleve konsekvenserne af lige præcis de valg, vi så gerne vil kvalificere dem til at træffe. Oplevelsen af skuffelse og tab giver barnet mulighed for at forstå andres skuffelse og tab og er derfor en forudsætning for at kunne udvikle empatisk adfærd. Samtidig kan forkælelse give indlæringsvanskeligheder, fordi indlæring ofte kræver lige netop det, forkælede børn ikke har: troen på sig selv og fastholdelse trods modstand og frustration. Maggie Mamen peger også på vigtigheden af, at det grundlæggende er på plads: tilstrækkelig søvn, god ernæring, frisk luft, motion, opdragelse, sikkerhed og tryghed.

Omkring fejldiagnosticering stiller Maggie Mamen spørgsmålet om vi elsker og forkæler vore børn så meget, at vi ikke reagerer på psykiske lidelser eller adfærdsproblemer, selv om de forhindrer børnene i at få stabile sociale relationer? Hun henviser til nogle kolossale tal for nordamerikanske børns fjernsynsforbrug: de ser i gennemsnit 28 timer pr. uge. De ser 10.000 reklamer årligt og det har stor betydning, da børnene påvirker 72 procent af familiens indkøb af fødevarer. For andre varegrupper er andelen højere.

Mange adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD handler bl.a. om manglende respekt for autoriteter, hvilket et forkælet børn pr. definition har, dog ofte på en mere harmløs måde end man ser det hos børn med adfærdsforstyrrelser.

Forkælelse er et valg. Det får os til at føle os gode og gavmilde. Vi bliver handlingslammede af angsten for, at vore børn bliver vrede mod os. Det er rettet mod forældre men har bestemt også relevans for pædagoger, som næppe kan sige sig fri for gerne at ville være afholdt af børnene.

Et skema viser, hvordan voksnes ønsker for deres børn bliver til krav fra børns side. F.eks. bliver "vi ønsker, at vore børn får begrundelser for det, vi beder dem om at gøre" i børnenes oversættelse til "jeg vil ikke gøre noget, medmindre du giver mig en grund til, at jeg skal gøre det. Det skal være en god grund. Hvis jeg ikke er enig, må du lede efter en grund, jeg kan være enig i". Mange sider senere bliver skemaet taget op igen, hvor eksemplerne får en modvægt, f.eks. "vi er villige til at give dem grunde, når der eksisterer grunde, fordi det bidrager til at alle forstår den filosofi, der ligger bag."

Halvvejs i bogen tager Maggie Mamen fat på håndtering og forebyggelse af forkælelse. Det bygger på den antagelse, at "at det er godt at hjælpe børn med at blive psykisk og fysisk sunde, veltilpassede medlemmer af samfundet." Det skal forstås sådan, at adfærd og vaner skal være brugbare udenfor familien (eller institutionen).

Forældre sammenlignes med et ledelsesteam. En familie er ikke et demokrati. Ledelsen kan vælge at uddelegere men står stadig med ansvaret. Derfor kan en uenighed mellem forældrene bruges konstruktivt – som et ledelsesteam som har hver sine styrker. Her peger Maggie Mamen på en af de få, men markante fordele, der er som eneforælder: at der aldrig er stemmelighed i ledelsen. Ellers gælder, at også barnet har fordel af at opleve, at uenighed og modgang ikke er uovervindelige forhindringer. Barnet kan møde fleksibilitet, hvorimod inkonsekvens og uforudsigelighed er fyord!

Som i mange andre oversatte bøger blandes begreberne lærere og pædagoger sammen. Statistiske tal er ikke hentet fra Danmark. Hvis man kan se forbi det er der meget guld at hente for både lærere og pædagoger, selv om FORKÆLEDE BØRN primært er en bog for forældre.