Forsøgsbillen er betydeligt mere dannet, end vi normalt forbinder det med møgbiller. Den giver læseren et indblik i billernes adfærd og kulturhistorie, bl.a. oldtiden, hvor menneskene betragtede biller som hellige. En tid, hvor man ikke spærrede biller inde, og hvor de ikke risikerede at ende bag glas og med knappenåle gennem kroppen.

Det sidste slipper Fudus heldigvis for. Men indespærret, som den er, savner den savannelyde og -lugte og må finde sig i det latinske artsnavn Scarabaeus satyrus eller øgenavne, som alle har noget med dens forkærlighed for lort at gøre. Jeg spiser dog ikke bare de lorte, jeg finder, direkte fra jorden. Så primitiv er jeg ikke. I stedet ruller jeg bider af dem til en kæmpestor bæ-kugle.

På forskellige måder prøver forsøgsbillen at imponere de mennesker, som observerer den. Den håber på at kunne slippe fri, når den har gjort noget særligt, og den gør sig umage med at finde ud af, hvori dette særlige består.

Da forsøget bliver udvidet til endnu flere biller, må Fudus erkende, at de nyankomne ikke vil gøre fælles oprør mod tilfangetagelsen. I stedet opfører de sig, som vi mennesker tror, biller gør. Bæhoveder kalder Fudus dem.

Sidst i fortællingen giver Fudus sine tilfangetagere det, den tror, de vil have: Afsløringen af møgbillernes hemmelighed. De kan nemlig orientere sig ved hjælp af stjerner, og kassen er forsynet med en kunstig stjernehimmel for at undersøge netop det. Slutningen er åben vil Fudus se solnedgangen på savannen igen, som hans store ønske er?

Genremæssigt er Forsøgsbillens fodnoter en blanding. Det er en prætenderet erindring, og der er dele med historiske og biologiske fakta. Det lille omfang (det lave sideantal og formatet på 13 x 13 cm) gør den overskuelig, selv om der er meget at hente både i teksten og i de sort-hvide illustrationer, som er på alle sider. En ansats til en kærlighedshistorie er der også.

Børn kan man læse Forsøgsbillens fodnoter op for, og den ældre læsevægrende kan måske få lidt af appetitten tilbage ved at fryde sig over, hvordan det hele er vendt på hovedet, for hvem observerer egentlig hvem her?