April 2005

Lene Brok har skrevet en udmærket bog, der med en meget systematisk gennemgang af fortællingens ophav, struktur og psykologi giver læseren en grundig indsigt i hendes erfaringer og fortællingens muligheder.
Bogens tema rammer lige ned i mængden af bøger, der omhandler Homo Narrans – det fortællende menneske. Nu om dage er tiden til, at vi finder os i den mundtlige fortælling, både i psykologisk forstand og - ifølge forfatteren her - også i eventyret. Forfatteren ønsker at bidrage med sin egen erfaring i forståelsen af, hvilken betydning det har for børns personlige og menneskelige udvikling, at de får mulighed for at gå ind i den mundtlige fortællings magiske rum.

Den første del handler om fortællingens rum og de relationer, der kan opstå, når mennesker mødes i fortællingen. Fortællingens rum kan ses i to perspektiver: det fysiske og det mentale rum. Når de to rum smelter sammen, opstår magien. Hun sammenligner den magi med legens magi og henviser til Winnicotts beskrivelse af mellemområdet, som han kalder det potentielle rum, hvor skabende processer kan udvikle sig. Det beskrives som et sted mellem leg og virkelighed, hvor vi oplever med en følelse, som kan kaldes frem som en atmosfære fra et rum med mellemmenneskelige relationer. Det betyder ifølge bogen, at igennem fortællingen genkaldes følelsen af at være en del af andre mennesker og have en identitet. Også følelsen af at være med i meningsfulde sociale relationer er at finde i de to sammensmeltede rum, som giver magiens rum for skabende processer.

Bogen har mange henvisninger til bla. Freud, Jung, Winnicott, Bruner, Broström, Mahler, Stern og mange andre, der er relevante, når der tales om narrativitet. Men også til forfatterens egen praksiserfaring som fortæller. Dog ser man en hældning til Freud og Winnicott samt Mahler. Set med min faglige baggrund, ville jeg havde forventet en mere gennemgående Stern, som repræsentant for psykodynamisk udvikling. Ikke forstået på en sådan måde, at de valgte teoretikere ikke holder perspektivet til bogens helhed, men mere fordi, at Stern igennem sine studier har skrevet om børns narrative udvikling, hvor Freuds personlighedsmodel ikke på samme måde får læseren hen på tanker om det narrative.

I anden del af bogen fokuseres på fortællerens rolle, relationer i fortællerrummet, og eventyrfortælling.
Brok mener, at alle, der har lyst kan tilegne sig evnen som fortæller i børnenes miljøer, som f.eks. er i daginstitutioner. Derfor har bogen også en grundig gør-det-selv og kom-godt-i gang anvisning, som beskriver fortællerens rolle og værktøjer. Det vil være meget let for en pædagog, der ønsker at arbejde målrettet med mundtlig fortælling i sit pædagogiske virke at komme i gang, efter man har læst anden del af bogen.

Jeg giver bogen 5 stjerner fordi den er til pædagogisk praksis, som er det barnet skal støtte sig til i sin hverdag.