For små ti år siden kom den ikke overbevisende RIMFISKEREMSER, lavet af to af kunstnerne bag FRISKE FISKERIM. Nu har Kamila Slocinska sluttet sig til vrøvleremsekoret. Resultatet er en lille bog fuld af finurlige, fabulerende, friske fiskerim. Det er en udfordring at være højtlæser, når tungen slår knuder om sabelspætten, remouladepailletter og tungetalebånd. Mestrer man den disciplin, kan man tilbyde børnene – og sig selv – en rejse i rørende rim og ordentlige ord.

Forskellige fisk får et rim med på vejen. Om det rent biologisk også er fisk, det tager vi ikke så nøje. F.eks. hører vi også om haletudsen:


Haletudsens stilhed larmer,
den er nemlig bænkevarmer.
Helt fortabt i dansebulen
stirrer den på discokuglen.


Illustrationerne er lige så skæve som teksten. Ikke skræmmende skæve, som man desværre nogle gange ser det i nyere børnebøger med kunstneriske ambitioner. Ambitionerne har FRISKE FISKERIM også, og det lykkes godt, uden at den mister værdien som sprogudviklende og ordlegende samlingspunkt for børn og voksne. Man får virkeligt ondt af den førnævnte haletudse i al dens ensomhed. Den skumle junglebar er politisk ukorrekt med rygende fisk (!), og en letpåklædt tropebæltefiskehun danser på bardisken. Klipfisken har lavet papirklip og pansermalen har naturligvis en kasket fra NYPD.


Det er en bog, man både kan gemme til særlige stunder med børnene og roligt kan lade stå i den forhåbentligt bugnende bogreol til fri afbenyttelse. Mange børn vil blive fanget ind af de knudrede ord, som ikke er for nybegyndere. Andre vil synes, at illustrationerne er spændende og værd at bruge værdifulde minutter af et børneliv på.


Det er ikke tilfældigt, at jeg betegner forfatter og illustratorer som kunstnere. FRISKE FISKERIM er en eksperimenterende bog både tekstmæssigt og billedmæssigt. Brugskunst kunne være en betegnelse for bogen: Den har høj kvalitet både æstetisk og pædagogisk.