Vi er i et mindre samfund i Norge. En gruppe unge har ikke meget andet at lave end at gå til fester, køre lidt for hurtigt, se wrestling og gejle hinanden op til racisme i ord og handling. Fortælleren er Vemund, som sammen med de jævnaldrende Daniel og Karl hænger ud hos sidstnævntes storebror Brian. I kulissen spøger Maria, som Vemund er varm på. Da den hårdkogte Two-Face træder ind på scenen, ændres livet for Vemund og vennerne for altid.


Two-Face er en hård type. Han har været i fængsel og blev diskvalificeret i finalen i kickboksning og er i øvrigt ”en af de eneste”, der dyrkede kampsport, som det er udtrykt med godt blik for sprogtonen. Desuden har han ”søndertævet en mørk fyr” og vist nok taget doping.


Two-Face fremstår som den mest intelligente i den lille flok, og det bemærker Vemund, som selv er mere tænksom (hvis ikke reflekterende) end resten. De to er f.eks. tilsyneladende alene om at gennemskue, at wrestling er skuespil. ”Two-Face mindede mig om ham gutten i Kejserens Nye Klæder, den eneste der tør sige, at kongen nøgen,” fortæller Vemund. Two-Face er i hvert fald den eneste, som siger det højt, og det beundrer Vemund ham for. ”Det var præcis sådan, jeg selv ville være.” Senere i Fuck off / I love you får Vemund muligheden, dog på en noget anden måde, end både han og læseren havde forudset.


Fuck off / I love you har en særlig evne til at bygge forventninger op. Det ses allerede på bagsiden, som kort fortæller: ”Vi var fem fyre. En ville miste kæresten. En ville søndertæve en anden. En ville dø.” Bogen har ikke mindre end tre anslag (forsmag, appetitvækkere). Ud over den allerede nævnte fortæller to sider før bogens første del, at Vemund er ved at sætte en mark i brand. Første del afslører, at bogen er resultatet af en psykologs opgave til Vemund.


Tilbage til historien: Two-Face har fået sit navn, fordi han med en mønt afgør, om han vil vælge den gode eller den onde vej. På den ene side af mønten står der ”Fuck off”, på den anden side ”I love you”. Både navn og adfærd har han i øvrigt planket fra en figur i Batman. Han indynder sig hos de yngre kammerater og sætter dem i taknemmelighedsgæld ved bl.a. at forære Vemund en scooter og invitere hele banden på en tur til København, hvor de (med begrænset samtykke) får den samme tatovering: Korset og sværdet.


Fællesskabet med banden komplicerer Vemunds forhold til Maria yderligere. I en scene har hun ellers inviteret Vemund hjem og stillet ham førstegangssex i udsigt. Inden da møder de Two-Face, og besøget hos Maria ender helt forkert. Hun bliver syg og Vemunds mor dukker op for at hjælpe. Det bliver endnu mere kikset, da mor og søn inviteres ud til Maria og hendes forældre som tak for hjælpen. Vemunds mor kan ikke klare presset og bryder sammen. Hun indlægges på psykiatrisk hospital. Ikke for første gang, fremgår det.


Efter en spændende begyndelse på Fuck off / I love you taber den lidt moment i midten. Både Vemund og læseren begynder at tvivle på, om Two-Face kan leve op til alle de forventninger, han har bygget op: Har han virkelig forbindelser i København, som for de forvirrede unge fremstår som det vildeste, man kan forestille sig? Hvad er det for noget med ”Aktionen”, som han bliver ved med at tale om? En periode tvivlede jeg på, om mønten overhovedet kunne lande på ”Fuck off”, fordi den belejligt nok landede på ”I love you”, når der de få gange var optræk til konflikt mellem Two-Face og Vemund.


Oven på nogle lidt stille sider virker slutningen så meget voldsommere. Markbranden fra anslaget er blot en afledningsmanøvre for et opgør med ”muslimerne nede fra blokken.” De skal væk fra dalen en gang for alle. Det var målet for Two-Face’s anstrengelser. I en sidste peptalk inden Aktionen siger Two-Face bl.a.: ”Muslimerne har ikke noget at gøre her! (…) De ødelægger det, vi nordmænd har bygget op. De tager vores velfærd, så der ikke er råd til skoler eller til at passe på vores syge og gamle, som har bygget vores land. Så nu vil jeg vide: Skal vi stille op for korset og sværdet? Skal vi sammen fordrive de svin og gøre alle i dalen en stor tjeneste?”


På de sidste sider samles alle trådene: Vi troede, vi havde forstået, hvem der mistede kæresten, og hvem der blev søndertævet. Men vi tog fejl, det var nogle andre. Også døden indtræffer på en uventet måde, og man får en stor klump i halsen ved at læse de mange detaljer omkring begravelsen. Vemund er en god observatør og formidler sine observationer på en autentisk måde.


I bedste thrillerstil tændes også en ny frygt. Først lidt om ondskab: ”Jeg har slået et menneske i tindingen med et bat. Jeg har slået til af alle kræfter. Så hjælper det kun lidt, at den, man slår, er djævelen selv. Man kan ikke dræbe ondskaben med en økse. Heller ikke med et bat. Man kan ikke møde ondt med ondt. Gør man det, vil den onde spiral aldrig standse.”


For ikke at afsløre slutningen er navnet fjernet her: ”Det værste er, at jeg næsten kan se XXX for mig. Jeg har det her billede på nethinden, hvor han bliver rullet hen til et vindue, med udsigt over et kystlandskab. Der sidder han og stirrer tomt ud over horisonten hver dag. Måske er hans blik slukket for altid. Men det kan man ikke vide. En dag vågner XXX måske fra sin dvale. Og så…”


Heldigvis slutter Fuck off / I love you med et håb: Vemund kommer i behandling på det samme sygehus som sin mor. Da Maria melder sig på banen igen, har han styrken til at tage imod. Maria forstår om nogen, hvad han har gennemgået. Hun kan nemlig komme med en afsløring, som viser, hvor ufatteligt manipulerende, Two-Face har handlet.


Fuck off / I love you er en bog om fremmedhad blandt unge i et lille samfund. Men først og fremmest er det en bog om, at fællesskab kan være så attraktivt, at en karismatisk leder kan føre gruppen ud på veje, de ikke ville have betrådt som enkeltindivider. Fuck off / I love you kan læses som en moderne udgave af William Goldings Fluernes herre fra 1954 og Bjarne Reuters ZAPPA fra 1977.