Anerkendende relationer i praxis

Anerkendende relationer er et mål i sig selv og ikke et middel til at opnå noget andet. Således afslutter Niels Elkjær Krog og Lotte Secher deres bog, og det er et betydningsfuldt budskab. Bogen giver lyst til at stille skarpt på egen praksis. Den er lettilgængelig, relevant og interessant, og den opfylder sin hensigt: at nå vidt omkring i dagtilbud. Det er lykkedes forfatterne at beskrive, hvordan anerkendende relationer er berigende for alle. Forfatterne opererer med tre arbejdsredskaber: 1. Eksempler fra dagligdagen, nedskrevne iagttagelser af episoder fra hverdagen, 2. Gammel og ny skuffe, betegnelse for gammel praksis og ny praxis og 3. Stikord til hjælp til tolkning af eksempler. Disse er primært skrevet af ansatte i dagtilbud. De har hovedsagelig valgt de eksempler, hvor den voksne agerer ud fra den gamle skuffe. Deres begrundelse var, at det var mest spændende og udbytterigt at arbejde med det, der ikke var gået, som de ønskede.  Det er det, vi lærer af.

I nogle eksempler er der mange forslag til handling. Spørgsmålet er, om det er for mange? Det kan skabe uklarhed om, hvad der hører til den gamle skuffe og til den nye skuffe.

I begreberne gammel og ny skuffe står gammel skuffe for subjekt - objekt syn (den voksne er den aktivhandlende og barnet den passivt modtagende) og ny skuffe for subjekt – subjekt syn (personen ejer sine følelser, tanker og meninger og har sin egen oplevelsesverden). I den gamle skuffe gives ansvaret for den problematiske relation til barnet. I den nye skuffe er tilpasning stadig en vigtig del af barnets samarbejdsevne, men idealet er en høj grad af personlig ansvarlighed og indre styrke.

Niels Elkjær Krog og Lotte Secher tager udgangspunkt i tre begreber: 1. Sund selvfølelse er, når barnet bliver klogere på sig selv og sin omverden, og er tilpas med det, det finder ud af, 2. Anerkendelse er, når den voksne ser og hører barnet på barnets egne præmisser, og 3. Den autentiske voksne. Den voksne skal være tro mod sig selv. Det at kende, sortere og overskue egne følelser og egne selvprocesser bør danne grundlag for alt professionelt arbejde, idet det netop er grundlaget for at kunne understøtte barnet i det samme. Barnet har brug for at blive mødt, hvor det følelsesmæssigt befinder sig, af voksne, der hjælper det med at beskrive deres situation. I bogen fortælles om en pædagog, der opdager en lidende høne, som er resultatet af en leg, som gik alt for vidt. Pædagogen er ude af sig selv og chokeret, hun er i sine følelsers vold.

Imidlertid er hendes vrede autentisk, og når hun kommer til sig selv, har hun mulighed for at hente sig selv ind og tale med drengene på en anerkendende måde om, hvad der egentlig skete. Det er en god og præcis beskrivelse af, hvilke følelser, der er i spil. Pædagogen var tydelig med, hvad hun ville have og ikke have og viser samtidig sin interesse for drengene, som får mulighed for at udvikle deres medfølelse og interesse.

Oplevelsen blev lærerig for begge parter. Det er kernen i anerkendende relationer.

Denne bog giver anledning til refleksion og inspiration. At arbejde med anerkendende relationer er en lang proces. Det kræver et åbent personalesamarbejde og resultatet er det hele værd – godt for børn.