Rebeccas barndom er præget af dobbeltmoral, fortielser og direkte løgn. Det er delvist en måde at overleve farens dominans på, men han er holder sig heller ikke selv tilbage. Fx tager han de chokolader, der bliver til rest, når alle i familien har fået lige mange, og han køber wienerbrød i smug, selv om det er syndigt. Det viser, at han også er et menneske, men han gemmer det bag et skjold af ufattelig strenghed.

Vidste far ikke, at hans døtre ikke fik madpakker med, havde huller i strømperne og kun få par forvaskede underbukser? Lagde han ikke mærke til det tomme køleskab, men var tilfreds med de evindelige leverpostejmadder og den skrabede aftensmad?

I en herlig episode leger børnene med en muslimsk familie, og de får forældrene overtalt til et besøg hos hinanden. Det sker i en temmelig anstrengt atmosfære, og Rebeccas far omtaler efterfølgende den anden familie som lukkede. Det må være op til læseren at bedømme, om det samme gælder for Rebeccas egne forældre.

Denne boganmeldelse er rettet mod pædagogisk personale, og når man læser Grundvold med de briller, er der særligt to årsager til, at bogen er en must-read: Grundvold viser, at social kontrol også kan forekomme i gammeldanske miljøer, for hovedpersonen kan blive fulgt overalt, hvor hun er. Og mormonerne taler sammen både af pligt og af lyst, forstår læseren. Den anden årsag er den manglende forståelse for Rebecca, som møder hende på ungdomspensionen Rymarksvænge. Personalet er simpelthen ikke klædt på til at give hende den støtte, hun har brug for. Modsat de øvrige beboere har hun opdaget, at bøgerne viser hende nye, spændende universer, og hun holder fast i sin regelmæssige livsførelse, i hvert fald i begyndelsen. Endnu et citat viser Rebeccas tanker om det natteliv, hendes nye veninder inviterer hende ind i: Det hele handlede om sex, og enhver vurdering af mennesket nåede ikke længere end til huden.

På det tidspunkt lever Rebecca ikke alene et dobbeltliv; hun har hele tre miljøer at skulle navigere i. Det bliver meget konkret, når hun kigger på sit tøj: I virkeligheden havde jeg brug for tre garderober. En til gymnasiet, en til Rymarksvænge og en til kirken. Men jeg havde kun én, personlighedsløs og forvirret.

Hun gør ellers, hvad hun kan for at tilpasse sig alle steder. Det holder ikke i længden, og hun må gøre op med sig selv, hvor hun føler sig hjemme. Og hvad hun er nødt til at lægge bag sig.

Jeg vil anbefale Grundvold til alle, som arbejder med unge. Den er meget tankevækkende, fordi den adskiller sig fra andre bøger om den aldersgruppe, som udkommer i disse år. Men den har også nogle svage sider, som gør den mindre attraktiv for unge læsere. Først og fremmest er sproget ret gammeldags. Det matcher fint jegfortællerens baggrund; og i øvrigt også forfatterens, da Rachel Röst har skrevet på baggrund af sit eget liv. Men sammen med det langsomme fortælletempo gør det romanen mest egnet til voksne. Det forstærkes yderligere af, at mange referencer ikke vil sige dagens unge ret meget: Prinsesse Diana, Henry Kissinger og O. J. Simpson fx. Nogle andre steder lyder teksten som en dårlig Google-oversættelse fra engelsk: Er Monique flyttet endnu? spørges der, og sådan er der andre eksempler. Det kan naturligvis være endnu en afsmitning af det mormonske miljø, som er meget orienteret mod USA, men det kan også virke irriterende på læseren.

Hvis man kan se bort fra de sproglige specialiteter, får man en dyb indsigt i et miljø, som ellers går under radaren, og man bliver trukket ind i Rebeccas liv og tager op- og nedturene sammen med hende. Her bliver det langsomme fortælletempo en styrke for læseoplevelsen. Undervejs stiller man selv en række spørgsmål, bl.a. om de fremmede ord for hierarkiet og andre ting i mormonsamfundet, som i begyndelsen næsten gør Grundvold til en fantasy med begreber som Dommedag, missionærer, ward, en falsk tro, helligt undertøj og kyskhedsloven. En del af spørgsmålene bliver besvaret. Andre står man tilbage med, når sidste side er læst og det er jo heller ikke så dårligt.