Jack Stump er en lille grøn mand, som sammen med sit team løser mysterier og undslipper uhyggelige episoder i højt tempo. Det sker med humor og gode ordspil. Den tredje bog om den grønne detektiv indeholder en række historier, som kan læses uafhængigt af hinanden. De indeholder komiske situationer, f.eks. lufter Jack Stump en udstoppet hund for en gammel dame.


Første historie begynder med en velkendt vittighed: Jack Stump og Dick lægger gulvtæppe, samtidig med at de passer et marsvin. Da de er færdige, mangler de en pose pastiller, samtidig med at der er en bule på gulvtæppet. De slår bulen flad i den tro, at det er pastillerne, men det viser sig at være marsvinet. Det er heller ikke nytænkning, at de køber et nyt marsvin for at lade ejeren tro, at de har klaret opgaven.


Derimod ser man ikke så tit, at de begraver det døde marsvin på en kirkegård, selv om et postbud advarer dem om et frygteligt monster af en hund, som går igen. De to uheldige helte kludrer naturligvis i det, og "nu var vi to, som bogstaveligt stod med begge ben i graven", indtil det lykkedes dem at komme op. "Et øjeblik efter befandt jeg mig på gravens rand, men det var trods alt et fremskridt i forhold til før." Hvis man er til den form for humor, må man bare læse Gys og maddiker.


Det midlertidige fremskridt vender sig dog til det værre, for på flugten fra monsteret strander Jack Stump i en havareret bil med en bombe på nogle skinner, mens toget nærmer sig. Benzin løber ud, og zombiemonsterhunden render rundt udenfor. Fortællerstemmen forholder sig ironisk til det "mens fuldmånen steg op over byen, så man skulle tro, at det var en hel gyserroman."


Naturligvis slipper vennerne godt fra deres natlige begravelseseventyr. Her er det så, at Jack Stump hyres til at lufte en gammel dames udstoppede hund, som oven i købet er anbragt på hjul. "Selvfølgelig varede det ikke længe, før alle folk havde fået glosuppe til middag, så jeg slog kraven op og trak hatten ned og forsøgte at lade som ingenting. For 100 dask i timen var jeg heller ikke den, som gjorde mig ud til bens." Man skulle ellers tro, at en grøn dværg var vant til at være genstand for opmærksomhed!


Hunden ruller naturligvis fra den inkompetente hundelufter, og så går den vilde jagt efter hunden. Det er dog kun et kort intermezzo inden den næste hovedhistorie, som handler om en hjerneprofessor, som har byttet hjerne med en chimpanse. Professorkroppen med abehjernen er imidlertid stukket af, og Jack Stump får til opgave at skaffe den tilbage. Imens ligger professorens hjerne intetanende i et akvarium.


De finder kroppen i en forlystelsespark, hvor "vilddyret fra urskoven" vises frem og bruges til brydekampe. Humoren har svært ved at bære historien alene. Den stærkeste del af Gys og maddiker er uden tvivl gyserkomedien om den levende døde monsterhund.