Tekst og illustrationer taler i usædvanlig grad med en fælles stemme, f.eks. er teksten håndtegnet af Ib Spang Olsen, endda i en farve som passer til illustrationens stemning. Hvert bogstav har et opslag med en illustration og et vers, bortset fra W, som blot er tegnet på noget af vasketøjet under bogstavet V. De dansk-fremmede bogstaver har traditionelt voldt kvaler i ABCer. Halfdan Rasmussen har smidigt klaret Q med verset: Q er et bogstav i alfabetet/man bruger det sjældent men her kan du se det, illustreret af et cirkus, hvor Q er ringe til at jonglere, løfte osv.

Når man som voksen (gen)læser Halfdans ABC, er der mange spændende detaljer. F.eks. er der på siden med bogstavet O et skib fra Samsø, som hedder Danbo som begge også er oste. Oste er en væsentlig del af verset, og således refererer tekst og illustration endnu en gang til hinanden.

Halfdans ABC er fuld af børn. Glade børn, legende børn, børn i voksenroller. Der er også voksne, nisser, trolde, vaskebjørne, zebraer og mange andre dyr. Her kan man gå på opdagelse i mange timer, både i de flotte illustrationer og i versene, som ofte ligger godt på tungen uden at blive for flade. Der er spændende ord som postkassekat, Sundbynørre, nissenæsebor og pølsesnak (som nu er gået ind i sproget).

Det er et sympatisk træk at ville prøve et alternativ til Renée Adrians gamle melodier, mest kendt for den snart 20 år gamle indspilning med Elisabeth og Otto Brandenburg. Hvor bogen holder næsten et halvt århundrede efter sin første udgave, vil den medfølgende cd næppe opnå klassikerstatus. De fire sangere gør et godt stykke arbejde, men kan ikke løfte melodierne, som mangler den kombination af rundhed og kant, bogen har. Musikken er skrevet af Toke Reunert og Søren Runge.

Sangene er hverken særligt sangbare (med enkelte fremragende undtagelser) eller nogen stor fryd at høre på. Det er teksterne, som bærer dem oppe. Måske skulle man hellere have ladet nutidige sangere fortolke Renée Adrians melodier og lægge nye arrangementer på. Sådan som det kendes fra Åh Abe-konceptet. Nu sidder vi i stedet med 28 sange, som ikke rigtigt vil noget andet end at gengive 28 rigtigt gode vers på sang. Det er gjort før, og bedre.

Enkelte sange løfter sig dog over helhedsindtrykket: Sys Bjerres smukke stemme lægger flot ud med Anes anemoner, hvor melodien smyger sig om teksten. Else, som elsker pølse, er godt arrangeret, og Mark Linn fylder den velskrevne melodi godt ud. Han har også haft held med at trække Ylle Dylle Dolle, måske det mest sangbare nummer på cden. Den kunne godt blive et hit i børnehaven. Mark Linn og Karen Mukuba synger duet om postbuddet med den røde frakke. Så er det også slut med perlerne.

Alle fire synger med på S. Man skulle tro, at de forenede kræfter kunne give et højdepunkt på albummet, men det bliver bare til et svagt forsøg på noget, som kunne være en støttesang for nødlidende. Også synd for sangere fra Katrinedals Skole, som har lagt kor på S og V. De kunne godt have fået en mere taknemmelig opgave.

Konklusionen må være, at der stadig er al grund til at præsentere børn i 2014 for Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens illustrationer. Halfdans ABC i A4 størrelse er ikke en unødvendig luksus, det er dannelse. Det behøver blot ikke være i denne udgave med de nye melodier.