Det ganske særlige ved Hamsteren er væk! er, at den beskriver et barn i en skilsmissefamilie uden at gøre det til et tema. Dejligt befriende at kunne læse om den almindeligt udbredte familietype, uden at det skal gøres til noget særligt. Mor passer Elliots hamster, Otto, mens Elliot er hos Far i en uge. Da det bliver søndag, smutter Otto ud af buret. Mor finder en løsning, som ikke rigtigt holder i længden.


Hun køber nemlig en anden hamster i stedet for Otto. Det narrer ikke Elliot, som undrer sig over, at hans hamster pludselig er blevet tykkere, ikke længere kan lide havrefras og har glemt de lege, den plejer at lege med Elliot. En sjov detalje er, at historien også beskrives fra Ottos side: "Det er på tide at komme frem! Men en anden har taget hans plads. Otto piler tilbage til sit gemmested under køleskabet. Her vil han blive nu. Han vil blive her for altid."


Om natten står Elliot op og finder Otto i køkkenet. Mor må krybe til korset og indrømme sit bedrag. Nu har Elliot to hamstere. Han leger med dem begge to.


Det er sjældent, at en børnebog evner at beskrive afvigelser fra kernefamilien uden at gøre det til en stor sag. Endnu sjældnere er det, at det lykkes så godt som her. Da Elliot ringer til Mor fra bagsædet på Fars bil, er det en lige så stor selvfølge for ham som at stå op om morgenen. Det eneste sted, hvor deleforældreproblematikken bliver eksplicit, er til gengæld stærk kost (nok især for voksne). Da Mor indser, at hun ikke kan nå at finde Otto, inden Elliot kommer hjem, ser vi hende græde ind i en pude. Den alvidende fortæller formidler nu Mors perspektiv: "Elliot tilgiver hende aldrig. Nu vil Elliot nok hellere bo hos far."


Den scene er et rigtigt godt eksempel på, hvordan tekst og illustrationer på bedste vis støtter hinanden. Karakterernes følelser aflæses af illustrationerne, mens handlingen og dialogen fremgår af teksten.


Selvom Mor får klokket godt og grundigt i det ved først at glemme at lukke buret til Otto og derefter prøve at lyve sig fra det, udstilles hun ikke. Læseren kan godt forstå, hvorfor hun gjorde det, selvom det var dumt gjort. Vi bærer nok mere over med hende end Elliot, som ”kan tilgive hende, men ikke endnu.”

Hamsteren er væk! bør supplere samlingen af barn-med-kun-et-hjem-bøger i enhver børnehave.