Johannes Møllehave har begået bogen HUSET HVOR ALTING BLEV VÆK, som handler om hr. og fru Bæk. De bor med deres børn i et hus, hvor alting, som titlen antyder, forsvinder.

"Det er synd for hr. Bæk og synd for fru Bæk/at de bor i huset hvor alting bli’r væk".
Det bliver så slemt, at familien Bæk til sidst må rejse deres vej.

Bogen er skrevet på vers, som Johannes Møllehave er notorisk berømt for. Han har tidligere oversat så prominente og forskelligartede tekster som LA FONTAINES FABLER og musicalen HAIR. Han har også tidligere skrevet tekster til Anne Linnets musik på CD’en MIN SANG. Jeg havde derfor meget høje forventninger til HUSET HVOR ALTING BLEV VÆK.

Desværre lever Møllehave ikke op til sit bedste her. Historien er meget enkel, måske for enkel, selv om den henvender sig til mindre børn, fra 4 år og opefter. Selv 4-årige ville kunne forholde sig til en større kompleksitet, end at tingene altid bliver væk i huset.

Versene har desuden en stram rytme, som ikke altid overholdes helt. Det kunne være forfriskende, men virker ikke bevidst, men mest lidt tilfældigt, ligesom verselinjerne ikke altid er helt mundrette, fx her: "det holdt derhjemme humøret nede."
 
Men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Historien er sød nok, og Kirsten Gjerdings anarkistiske streg understøtter på fornem vis den forvirrede stemning, der nødvendigvis må være i en bog, der handler om huset hvor alting forsvinder.

Når Møllehave er virkelig god, er han sublim. I HUSET HVOR ALTING BLEV VÆK er han ok god. Og det er ikke så ringe endda.