Hvornår er man søskende, hvordan skaber og vedligeholder man det, hvad tænker søskende om sig selv og hinanden? Det er nogle af de spørgsmål, en forskergruppe har talt med knap 100 6-32 årige og nogle af deres forældre om. Hovedvægten er lagt på børnene. Hvad er søskende? med undertitlen praktiske og følsomme forbindelser stiller flere spørgsmål, end den giver svar på. Ambitionen har været at undersøge fænomenet søskende. Der er stof til mange samtaler med børn om søskendeskaber i børnehave, SFO og klub.


Indledningen fortæller, at 40 procent af alle børn og unge har søskende. En noget mærkelig udmelding, i og med at forfatterne ikke kan definere, hvem der egentlig er søskende. Det er også et åbent spørgsmål, om man kan være mere eller mindre søskende - og om man kan holde op med at være søskende. Undersøgelsen har en opdeling i på den ene side lange og brede søskendeskaber og på den anden side korte og smalle søskendeskaber. Begreber, som ikke bliver udfoldet særligt meget i Hvad er søskende?


Bogens styrke ligger i, at den giver stof til eftertanke. Der er ikke egentlige anvisninger til, hvordan man kan bruge undersøgelsen i praktisk arbejde med børn. Det må være op til pædagogen selv at planlægge ud fra de børn, hun arbejder med. En enkelt undtagelse er nogle udmærkede overvejelser over, at det kan være en bjørnetjeneste, når større søskende hjælper de yngre i konflikter i børnehaven eller skolen. Bogen skriver direkte, at "Professionelle i daginstitutioner påpeger, at man skal være varsom med at pålægge børn ansvar for deres søskende."


I undersøgelsen er der medtaget 12 forskellige typer søskende med en "overvægt af etnisk danske børn fra middelklassen", som forfatterne selv skriver. Der er ikke noget om, hvad det betyder at leve et helt barneliv sammen i en ubrudt kernefamilie. Der er til gengæld mange beskrivelser af, hvordan børnene opfatter en hverdag med skiftende søskendeskaber eller med søskende, som er kommet til undervejs. F.eks. fortæller en dreng om at blive lillebror i en alder af ni år, fordi Fars kæreste har to ældre børn.


Nogle af børnene skelner skarpt mellem forskellige kategorier af søskende, andre har "bare" søskende uden at tænke forskelle ind. Der er naturligvis også stor forskel på, hvordan det rent praktisk fungerer. Især, når nye søskendeskaber etableres: Hvordan gør man f.eks. med værelser? Hvilke ritualer har man som delebarn, når man skifter mellem en familie og en anden? Hvor mange tager på ferie sammen? Det har stor betydning, hvilke ord man bruger. Hvad ligger der f.eks. i at sige: "Min far har julen" eller "Min mor har børnefri denne weekend"?


Sammensatte søskendegrupper ser sjældent det andet sted, deres søskende bor. Det giver dem særlige vilkår for at udvikle relationen.


Et kapitel er tilegnet intimitet i søskendeforhold. Meget fint skelnes der mellem intimitet og intimidering. Det sidste er, når det bliver for meget, og man får sine grænser underkendt. Det kan være, når børnene skal fortælle hinanden (og forældrene), hvad de har oplevet, mens de var adskilt. Det kan være fælles lektielæsning eller fællesbad. Bogen bruger et begreb for den type intimidering: Mødring, da det oftest er mødrene, der forårsager den. Børnene har et ønske om selv at definere, hvor intime de vil være i forholdet til deres søskende. De bedste muligheder har børnene, når de flytter hjemmefra, som skaber et tomrum, hvor relationer skal defineres på ny.


I den forbindelse kom jeg til at tænke på, om man kan opfatte institutionen som en parallel til at være weekendbarn eller lignende? De andre børn er i en eller anden forstand søskende fem dage om ugen i en afgrænset del af dagen.


Helt på linje med at skelne mellem intimitet og intimidering skelner Hvad er søskende? mellem distance og distancering. Distancering sker med en intention, der er noget, som ønsker den. En del af børnene bruger distancering aktivt i forhold til deres søskende.


Der er en smuk loyalitet mod de interviewede. F.eks. ønsker Carlos en nøgle til badeværelset i hans nye familie (som han kalder bofæller), men han ønsker også et tættere forhold til de andre og vil ikke sætte det på spil med at spørge. Familien genkender det nok, og han får gennem bogen spurgt på en indirekte og pæn måde.


Til bogen hører bl.a. en film, som ligger på Youtube. Der er adgang til ekstramateriale via en QR-kode i bogen. Læsere uden smartphone kunne godt bruge et link til det samme materiale.