Gennem bogen forsøger Palmblad og Dinesen i tre dele at undersøge lederens arbejdsbetingelser, hvad der karakteriserer ledertrivsel, og hvordan god ledertrivsel sikres i praksis. Første del forsøger i høj grad at fokusere på, at lederes trivsel har afgørende betydning for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Alene af den grund kan det betale sig at understøtte ledertrivsel. Det givende ved lederjobbet er for mange det store relationsarbejde. Men det kan ifølge Palmblad og Dinesen samtidig være en kilde til konflikter og krydspres. Derfor er det også netop denne del, der kan risikere at være ressourcekrævende. De skriver, at desværre er det mange steder ikke højt nok prioriteret at klæde ledere på til at løse og forebygge konflikter, som derfor bliver til belastninger i arbejdsmiljøet. Hvis lederen ikke oplever at få hjælp i de situationer, kan det gå voldsomt ud over trivslen. Samtidig peger forfatterne på, at selvom lederne også er indeholdt i de forskellige regler omkring arbejdsmiljø m.v., så er der en tendens til, at det ofte bliver med fokus på medarbejderne, når de skal drøftes. Lederne bliver så at sige glemt, også fordi det ofte er dem, der skal sørge for, at de bliver overholdt på andre områder. Man kan derfor i de situationer spørge, hvem der passer på chefen.

I anden del af bogen går Palmblad og Dinesen tættere på begrebet ledertrivsel. Med udgangspunkt i bl.a. Malene Friis Andersen og Marie Kingstons krav-ressource-model, som de dog kalder belastende og beskyttende faktorer, undersøger de grundlaget for god trivsel. Det fører til gode overvejelser om konkrete udfordringer, som den enkelte leder kan stå med, men også hvad der skal til for at understøtte ledertrivslen. Jeg kunne her ønske mig, at der havde været et lidt større fokus på at give nogle konkrete eksempler, som det var muligt at tage med hjem til ens egen organisation. Selvom der løbende i bogen er uddrag fra cases om ledere, så risikerer det at blive lidt for refererende og uden at komme helt ned i substansen. Selvom der senere er fokus på, hvordan der kan arbejdes med nogle af faktorerne fx i et godt kapitel om ledergrupper, som bygger på bogen Effektive ledergrupper, så kan jeg også her savne nogle lidt mere konkrete tiltag. Til gengæld er de enkelte kapitlers afsluttende refleksionsspørgsmål en god måde at få talt om ledertrivsel på. Særligt fordi der er spørgsmål, der henvender sig til de forskellige grupper i organisationen fx ledergruppen, medarbejderne, HR m.v. Det er helt oplagt at bruge i praksis.

Sidste del omhandler ledertrivsel i praksis og giver et bud på, hvordan et strategisk fokus på ledertrivsel kan se ud. Det giver et godt udgangspunkt for at kunne arbejde videre med arbejdet i egen organisation, herunder et konkret forslag til at udfylde en P-IGLO-model. På den måde lægger sidste del af bogen også op til, at ledertrivsel skal løses på alle niveauer. Palmblad og Dinesen får skabt en god sammenhæng i Hvem passer på chefen?, fordi den veksler mellem en konkret beskrivelse af udfordringerne og forslag til mulige løsninger. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der var lidt større fokus på sidstnævnte. Men under alle omstændigheder er det stærkt, at der nu faktisk foreligger en udgivelse, der har fokus på det, som de selv kalder for et hjemløst problem. Nu har det fået et hjem, men det vil helt sikkert tage lang tid at løse det.