Hybrid ledelse fokuserer på, hvordan ledere skal agere i en kontekst, hvor en større del af organisationens arbejde foregår andre steder end på den fysiske arbejdsplads. Det gælder både i de situationer, hvor der er tale om enkelte dage med hjemmearbejde, og der, hvor størstedelen af arbejdet foregår på andre lokationer fx i udlandet. På den måde favner bogen bredt, og de løbende eksempler er fra både offentlige og private virksomheder. Det giver bogen en bred anvendelse, og det skal Moltke, Lykke og Nielsen have ros for.

Bogen er opbygget med i syv kapitler og begynder med en definition af, hvad den hybride arbejdsplads er. Derefter bevæger vi os over i konsekvenserne af det hybride arbejde, mens de afsluttende kapitler i høj grad fokuserer på, hvad der skal til for at læse de udfordringer, som det fører med sig. På den måde er der en logisk opbygning, som fører læseren igennem emnet.

De enkelte kapitler er logisk opbygget, og Moltke, Lykke og Nielsen gør meget ud af at give en introduktion til det enkelte tema fx omkring samarbejde, opgaver og motivation for derefter at fokusere på de enkelte dele. Undervejs er der små bokse med overvejelser til lederen, som vil være fine at drøfte i fx en ledelsesgruppe. Man kunne ønske sig, at der enkelte steder havde været et lidt mere teoretisk blik. Det gælder fx i afsnittet omkring opgavens karakter. Andre steder henvises der løbende til forskning på området fx i forbindelse med forandringsledelse på den hybride arbejdsplads. Flere steder i Hybrid ledelse henvises der også til forskellige undersøgelser fx om arbejdsmiljø, som er med til at underbygge, at der er tale om et vigtigt emne. Hvert kapitel afsluttes med en opsamling, som trækker de vigtigste pointer fra kapitlet frem.

Et af de mest interessante kapitler i bogen er efter min mening omkring ledelse af den enkelte. Moltke, Lykke og Nielsen tager udgangspunkt i grænsedragningsteorien for at forklare, hvor stor forskel der kan være hos den enkelte i forhold til at markere en grænse mellem arbejde og familie/fritid. Det betyder, at der også kan være stor forskel på, om hjemmearbejde kan være med til at øge eller formindske stress. Nogle vil opleve det som en udfordring, at der er mulighed for at svare på mails om aftenen, mens andre ser det som en fordel, fordi det giver fleksibilitet. Pointen er, at det er vigtigt, at man kan tale åbent om præferencer, regler og grænser. Og den vigtigste ledelsesopgave er at sørge for, at det grænseløse arbejdsliv ikke bliver normen i arbejdsfællesskabet. På den måde lægger Hybrid ledelse også op til at tage nogle af de lidt mere vanskelige samtaler, hvor ledelsen er nødt til at gå forrest og udstikke en klar retning. Det er interessant. Det er også denne del, som jeg kunne ønske mig, at forfatterne havde brugt lidt mere tid på. Første del af bogen, som omhandler det grundlæggende udgangspunkt ved hybridarbejde, giver færre nye perspektiver på et emne, som har fået meget fokus efter corona. Det er sidste del af bogen, som der har været mindre fokus på. Derudover kunne man også spørge, om det hybride arbejdsliv efterhånden er så almindelig en del af (næsten) alle organisationer, at vi måske skal tale mindre om hybrid ledelse, og mere om forskellige aspekter af ledelse. Det synes jeg også, at Moltke, Lykke og Nielsen gør til sidst, når de anlægger et helhedsblik på den hybride organisation. Mere af det.

Derfor er Hybrid ledelse overordnet set et godt bekendtskab. Bogen giver samlet set et godt indblik i et emne, som fylder i stort set alle organisationer, og lægger op til diskussion og refleksion blandt ledere og medarbejdere. Særligt sidste del af bogen bringer nye ting til bordet, og det havde været godt med et øget fokus på den del.