Når man arbejder med andre menneskers (og sin egen) selvopfattelse, vil man på et tidspunkt støde på begrebet impostor. Impostor-komplekt, impostor-fænomen, impostor-syndrom. Det er et begreb, som primært har været udbredt i andre lande, men nu er der kommet en dansk bog om impostor-komplekset.

Impostor-komplekset kan ses som et professionelt mindreværd: Den impostor-ramte vil ofte have den opfattelse, at andre meget bedre kunne udføre hans/hendes arbejde. At det blot er et spørgsmål om tid, inden det bliver opdaget, at den impostor-ramte slet ikke er sin stilling værdig. At det nok var held, da en eksamen gik så godt.

Impostor-komplekset er skrevet i fællesskab af konsulent Ann C. Schødt og impostor-ramte Rebekka J. Knudsen, som har været i forløb hos førstnævnte. I bogen betegnes de blot Ann og Rebekka, hvilket de også vil blive i denne anmeldelse.

Ann og Rebekka bruger eksempler fra det forløb i bogen, hvilket gør bogen håndgribelig og praksisnær. Man kan skelne de to bidragsyderes tekster fra hinanden ved, at Anns tekster er på hvid baggrund, mens Rebekkas er på en grå baggrund, som desværre er ret lys. Man kunne godt have ønsket en tydeligere markering.

Bogen beskriver en metode i fire trin til at arbejde med sit kompleks: Se forstå handle holde ved. Ved hjælp af en test kan man med selvevaluering afsløre, om man selv er impostor-ramt. Derimod bekymrer forfatterne sig ikke om de bagvedliggende årsager til, at man har impostor-komplekset.

Til gengæld dvæles der ved kærlighedsstigen, hvor trinene ligegyldighed > negativ opmærksomhed > positiv opmærksomhed > betinget kærlighed > ubetinget kærlighed betrædes i takt med, at man udvikler afkræftelse > bekræftelse > selvtillid > selvværd.

Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, fx om hvorvidt Rebekkas historie vækker genklang hos læseren.

Som pædagog kan man i Impostor-komplekset især finde input til, hvordan man møder højtpræsterende børn og unge, som ikke føler at slå til fagligt. Hvad forstår man fx ved succes? Det er relevant at stille (sig) det spørgsmål for at forholde sig til, om man har den opfattelse, at éns succes skyldes held eller en fejl; to eksempler på forklaringer, som ikke er fremmede for impostor-ramte. Her må man huske, at der kan være forskel på, hvad der opfattes som succes, afhængigt af kulturer i familien, på skolen, på arbejdspladsen osv. Forskellene findes ikke kun mellem verdensdele, de vil også kunne ses indenfor Danmarks grænser.

Andre gange lægger den impostor-ramte afstand til sine evner og deres betydning for egen succes: Ofte mener de selv, at de bare har været ekstremt flittige, så den gode karakter udelukkende skyldes hårdt arbejde og flid. Et resultat kan være skriveblokeringer, som det kendes i stigende grad fra børn, unge og voksne.

Ann C. Schødt har holdt talrige foredrag om præstationsmønstre, som også præsenteres i Impostor-komplekset: Det svingende, det stabile og det springvise. Af anden teori nævner bogen Helle Heins motivations-arketyper og Dunning-Kruger-effekten.

Faglitteratur
Mindspace
Ann C. Schødt og Rebekka J. Knudsen
192
Bjarne W. Andresen
11. oktober 2021

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev