Når jeg læser de mange perspektiver, refleksioner og tanker omkring intuition i Intuition i pædagogik, bliver jeg bekræftet i, at vi stadig i den pædagogiske verden har øje for, hvad der er vigtigt. Nemlig det nærværende samvær, en stærk, reflekteret faglighed og evnen til at agere og interagere ud fra vores erfaringer og fornemmelser. Bogens bidragydere giver mange eksempler på og tanker omkring deres arbejde med intuition, og hvorfor det er vigtigt at bevare det intuitive både i den pædagogiske praksis og i professionsuddannelserne. I en tid, hvor der fortsat er meget fokus på målstyring og metodekoncepter, er det befriende med en bog, der minder os om, at vi kan stole på, at vores faglighed og menneskelighed gør os i stand til at handle hensigtsmæssigt i den professionelle relation til andre mennesker. Bogen indledes med en længere redegørelse for intuition med mange referencer til forskning og forskellige teorier, der siger noget om begrebet. Undervejs i dette kapitel bliver jeg lidt tabt og mister overblikket over, hvad det er, vi er i gang med her. Der er mange gode og sikkert også relevante perspektiver på intuition, men kapitlet bliver for langt og giver først for alvor mening, når det læses op mod de resterende kapitler. Når bogen er læst, fungerer kapitlet godt at genbesøge og til at reflektere sin egen praksis og intuition op i mod. For den erfarne praktiker kan bogen være en kærlig påmindelse på at huske intuitionen eller en anerkendelse af, at vi godt må følge vores intuition. For den kommende pædagog eller lærer kan bogen være en hjælp til at holde fokus og huske dømmekraften i mødet med samfundets forventning og krav. Intuition kræver nogle gange mod, og måske kan bogen give et lille skub i den rigtig retning.