Man står tilbage med en blandet fornemmelse efter at have læst de 24 digte og korttekster. En del har primært værdi som forlæg til tekstanalyse i udskolingen, men der er også ægte perler for læseoplevelsen imellem. Jeg vælger uden filter spænder vidt rent genremæssigt. Noveller, knækprosa, dagbogsfiktion, matrix og interaktionalitet er nogle af de mærkater, man kunne sætte på værkerne.


Blandt perlerne står Anita Krumbachs Gina, som er navnet på en pige, som hjælper i sin mors grillbar, når hun ikke går på specialskole. Hovedpersonen Jeppe betragter aktiviteten på grillen uden den store passion og reagerer ret afdæmpet, da han overværer Gina (”Gina med g udtalt som i Gitte”, som læseren oplyses) blive udsat for et overgreb af John, som er ”mindst 30”. Johns kommentar er: ”Er det kun gymnasiefyre, der må have en kæreste?” Man forlader GINA med en dårlig smag i munden, og det er sikkert også meningen.


Tina Høeg beskriver ung længsel i Jeg vælger Valencia, som har bidraget til bogens titel. Jegfortælleren fremstår som forvirret og uden mål, men helt klart i en søgen efter indhold i sit liv, gerne i form af "den eneste anden". Som voksen læser kan man forfalde til (ned)vurdering, men for den unge læser er der sikkert meget genkendelse og forståelse at hente.


Dennis Gade Kofods Mordet i Vestermarie er en krimi, som foregår i 1833. Efter korte stykker tekst træffer man et valg, f.eks. "Lars Peter bryder sammen og tilstår mordet: Gå til stykke 6" eller "Lars Peter nægter alt: Gå til stykke 20." Jeg kan afsløre, at der ikke er nogen lykkelig slutning, ligegyldigt hvilke valg man træffer undervejs. Det er Danmark i dødsstraffens tid, og byen hviler ikke, inden nogen har sonet mordet. Om det er den rigtige eller ej, det afhænger af læserens valg.


Drabeligt (i et af ordets oprindelige betydninger) går det også for sig i Ronnie Andersens SPØRGSMÅLET, hvor den navnløse hovedperson går særdeles håndfast til værks overfor Systemet (det med stort S) ved at brænde både egne og familiens papirer og dokumenter, husker endda dankort og kørekort. Læseren ved, at to typer gift venter på, at nogen træder forkert og stiller det forbudte spørgsmål, som nødvendigvis må komme sidst i novellen.


Jens Blendstrup leverer den afsluttende novelle Pensionist på Vespa Pensionist på Vespa, som giver en modvægt til mange af de foregående teksters rastløshed. En 75-årig pensionist har ikke travlt. Selvom hans dage umiddelbart ser ens ud, sørger han for afveksling ved aldrig at køre den samme rute, "han skulle nødig blive taget for en nar." Det er sikkert lykken for ham, men den unge læser vil nok ryste lidt på hovedet over al den enfoldighed og langsommelighed. Måske maner det også til eftertanke.