Julemanden har "afsindigt, sindssygt, hujende, rygende travlt", fordi det er jul. Han er slet ikke så vild med sit job og dulmer sin stress med cigaretter og sort kaffe. Så er tonen slået an i denne lille sag af en alternativ julehistorie. Da han når til det sidste barn på turen, har han ikke flere gaver.

Heldigvis viser det sig at være et helt usædvanligt barn. Drengen er nemlig slet ikke interesseret i en gave. Han vil meget hellere have et kram af julemanden, for hans forældre arbejder for meget, og så sidder han alene og spiller spil og ser fjernsyn. Julemanden er ikke vild med at kramme fremmede børn. Han gør det alligevel og kommer vist til at holde lidt af drengen. I hvert fald inviterer han drengen med på en kanetur og flyver hen over byen, så de kan se alle de flotte huse og ikke mindst stjernerne. "Det var måske ikke den værste jul," må Julemanden indrømme.
 
Ideen om at gøre Julemanden til en vrissen gammel mand er ikke ny. Heller ikke historien om barnet, som får lov at køre i Julemandens kane. Det sidste er en klassiker scene i julehistorier. Og det er netop sådan, en julehistorie skal være: Det er, som det plejer at være, alligevel med et lille tvist… og så ender det lykkeligt. Ikke mindst for Julemanden, som i denne historie kan holde ferie de næste 11 måneder.

Det hele er et eventyr, men selv den korte historie giver plads til lidt samfundsrealisme, når drengen fortæller, at hans mor er sygeplejerske og end ikke juleaften kan være hjemme, fordi hun har vagt på hospitalet. Det er her, Julemandens gode hjerte løber af med ham, så han trods lysten til endnu en cigaret giver drengen den ønskede krammer.

Siri Melchior har på sødeste vis illustreret til Kim Fupz Aakesons tekst, som har tilpas kant. De supplerer hinanden fint. Bogen er en lille sag på 11 x 16 cm. Derfor kan selv små børn nemt sidde og bladre i den, og den er nede i en pris, hvor selv den nærigste leder må åbne pengekassen lidt. Det er jo kun jul en gang om året.