Hvilke menneskeopfattelser er der egentlig på spil i den offentlige debat, inden for pædagogikken, i vores politiske liv og forskning? Hvilke forståelser og forforståelser af menneskets natur hersker og dominerer – måske helt uden at vi ved det? Hvilken rolle spiller disse menneskeopfattelser egentlig i vores kultur og politikske debat?

Det er nogle af de spørgsmål, som bogen Kampen om mennesket forsøger at svare på. Og udgangspunktet for bogen er netop, at der er en række vidt forskellige forståelser af mennesket. Forståelser, som vi alle bruger for at tale vores sag og synspunkt. Når politikerne taler om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, så er det udtryk for et bestemt menneskesyn. Når arbejdsgiveren taler om et bestemt managementprincip, er det udtryk for et specifikt menneskesyn. Når pædagogen taler om vigtigheden af kreativitet og tid til hvert enkelt barn, er det udtryk for et specifikt menneskesyn. Når naboen taler om vigtigheden af at bevare og beskytte landets grænser, er det udtryk for et specifikt menneskesyn. Tesen og udgangspunktet for denne bog er, at disse menneskesyn hele tiden kæmper for at fremme netop deres billede og forståelse af mennesket.

Forståelserne er blevet formet gennem tiden og gennem videnskaberne, og derfor må man redegøre for forståelserne idéhistorisk for at forstå dem til fulde. Bogen fremlægger otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper om vores gunst:

Homo economicus, der er ideen om mennesket som et økonomisk og kalkulerende menneske.
Homo socius, der er ideen om det samfundsskabte menneske.
Homo nationalis, der er ideen om det nationale menneske.
Homo faber, der er ideen om det redskabsbrugende menneske.
Homo sapiens, der er ideen om det biologiske menneske.
Homo emotionalis, der er ideen om det følelsesbaserede menneske.
Homo humanitatis, der er ideen om det fornuftige og rettighedsbærende menneske.
Homo deus, der er ideen om det guddommelige menneske.

I politik og i samfundets areaner kæmper disse forskellige menneskeopfattelser om at vinde; og det har store konsekvenser for den måde, vi tænker om verden, mennesket og samfundet på og ikke mindst, hvordan vi så handler i verden. Bogen viser, at disse forskellige opfattelser ikke er absolutistiske eller universelle, men derimod er noget, der er opstået og skabt løbende gennem historien ud fra nogle værdimæssige grundantagelser.

Bogen er en del af et forskningsprojekt, og første del af bogen (der er klart den stærkeste) gennemgår de otte menneskebilleder, mens den anden del forsøger at give nogle eksempler på områder eller areaner, hvor disse kampe foregår. Anden del er desværre lidt unødig akademisk tung, og som læser får man egentlig lige så mange gode eksempler på disse kamppladser i den idéhistoriske første del.

Der er ingen tvivl om, at bogen er et kulturkritisk værk af høj klasse. Det er et vigtigt og højst aktuelt værk, der stimulerer vores evne til at reflektere og forholde os til, hvem der egentlig forsøge at sætte agendaen i den offentlige debat og ikke mindst; hvilke implikationer det har, at et bestemt menneskesyn får lov til at vinde kampen om forståelsen af mennesket. Bogen bør læses af alle, der har den mindste interesse i mennesket og vores samfund. Bogen tager favntag med selve vores erkendelsen af mennesket og dermed verden, og intet kan vel være mere væsentligt?

Faglitteratur
Hans Reitzels Forlag
David Budtz Pedersen, Finn Collin og Frederik Sjernfelt (red.)
448
Christoffer Boserup Skov
11. september 2018

Seneste anmeldelser