Februar 2005

Karl K. er otte år gammel og går i 2. klasse. Nogle dage er gode, og nogle dage er dårlige. Vi følger Karl K. på en dårlig dag. En dag, hvor han bliver misundelig over, at hans gode ven Kim skal på ferie til Spanien. Selv om Kim er Karl K.s bedste ven, så kan han ikke holde ud, at Kim er så glad. Karl K. siger, at det er meget farligt at tage til Spanien, fordi der sprænger bomber. Kim bliver bange, men Karl K. er ligeglad.

Og så ramler det hele; han driller den pige, som han egentlig meget godt kan lide, han hugger en tyver fra sin mor og spilder sodavand i sofaen. Det er en rigtig møgdag: ”Jeg har ingen venner mere, min mor var sur på mig, og jeg var en tyveknægt, som ikke skulle til Spanien i efterårsferien.”

Det er ikke holdbart. Karl K.s mor råder ham til at sige undskyld, og selvom det er svært at sige, så lykkedes det, og det hele bliver godt igen. Det viser sig ligefrem, at det er sejt og modigt at kunne sige undskyld. Egentlig mere modigt end bøllen Alex fra skolen, som bare banker alle de andre.

Karl K. er en lille tænksom bog, som berører nogle vigtige temaer. Misundelse er et vigtigt emne, for som Karl K. spørger, ”hvordan kan man lade være med at være misundelig?”
Det er noget, man skal øve sig i, og man skal også øve sig i at sige undskyld. På den måde, kan man ligefrem sige, at bogen er moralsk dannende.

Bogen er absolut anbefalelsesværdig. Sproglig glider let og elegant, og dens store force er det troværdige børneperspektiv. Der vil være mange, der kan genkende sig selv i Karl K. Tonen er behagelig og ikke helt blottet for humor.