Der var meget medieomtale af den første bog om Karla, da den udkom. Nu er fortsættelsen på gaden, og vi hører mere om hverdagen for pigen, som er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Ikke et helt almindeligt tema i en billedbog, og det fortjener opmærksomhed. Netop temaet forældreskab løfter denne bog op over det hverdagsagtige.


På andre måder er KARLA LEGER "MOR OG BØRN" en almindelig bog om en almindelig piges almindelige dagligdag. Hun leger med dukker, hun går i børnehave, hun ønsker sig en hund og hun ser Disney Show. Fortællingen bliver brudt af Karlas tanker om, hvordan hun er blevet lavet, som det så jordnært bliver udtrykt. "En sæddonor er en flink mand, der hjælper andre med at få børn. Der findes mange mænd, som gerne vil hjælpe og give sæd." Heldigvis slipper vi for den julegave-agtige pakke på lægens bord, som skal illustrere sæddonation i den første bog om Karla. Til gengæld ser vi en række mænd stå i kø foran en fertilitetsklinik.


Der er væsentligt flere forklaringer på forskellen for moren ved kunstig befrugtning i forhold til sex, end der er omkring faren. Faktisk bidrager KARLA LEGER "MOR OG BARN" slet ikke til oplysning om forskelle i farens rolle. Om moster Bina hedder det f.eks., at "det er ikke en donor, der har hjulpet hende med at få et barn til at vokse. Det er onkel Tahir."


Jeg er alt andet end begejstret for illustrationerne i KARLA LEGER "MOR OG BØRN". Lige så kontroversielt det desværre endnu er at lave en billedbog om et donorbarn, lige så gammeldags virker illustrationerne. Børn i dag er bekendt med visuelle udtryk, som er langt sværere tilgængelige. I stedet er der valgt en naiv tegnestil, som f.eks. gør det svært at se forskel på mennesker og dukker. Voksne, børn, dukker, endda æg- og sædceller og fostre har samme ansigtsudtryk.


Det er sandsynligvis vilkårene for en banebrydende tid i dansk børnelitteratur: Det er en vigtig bog, som går foran på mange måder. Jeg er ikke i tvivl om, at den om ti år og derefter vil blive fremhævet som eksempel på, at det i begyndelsen af 2010’erne blev muligt at have hovedpersoner, som ikke er undfanget ved sex. Det hilser jeg velkommen. Jeg vil dog også glæde mig til næste generation af de bøger, som forhåbentlig også udfordrer og udvikler på billedsiden og fortællesiden.


Indtil da er KARLA LEGER "MOR OG BØRN" et supplement til lettilgængelige billedbøger om, hvordan hverdagen er for børn med et fædrene ophav.