I denne bog sætter Bjarne Jacobsen, lektor ved Roskilde Universitet, fokus på Kierkegaard som psykolog. Han undersøger, hvad Kierkegaard egentlig kan bidrage med til diskussionerne om, hvad det vil sige at være et bevidst væsen, hvordan vi udvikler os, og hvilken rolle det sociale spiller for individet altså klassiske psykologiske områder. Og dette formålet er godt tænkt; Kierkegaard bliver ofte tænkt i en teologisk og filosofisk kontekst, men ikke i en psykologisk.

Bogen består af ti kapitler, der kommer omkring psykologiske emner. Jacobsen formidler særlig godt Kierkegaards komplekse tanker om blandt andet menneskets eksistens og det forhold, at mennesket er sig selv bevidst hvilket netop kan være problemfyldt for individet, fordi menneskets liv dermed også bliver et projekt: Man kaster hele tiden nye ting frem for sig, nye projekter, som vi har ansvar for. Omvendt er det også her, at vi finder angsten, for hvert valg er forbundet med en usikkerhed. For Kierkegaard består kunsten derfor i det aktive at turde tage et valg.

Bogens formål er at komme med et samlet bud på, hvordan en kierkegaardsk psykologi kunne tage sig ud uden at gøre vold på hans skrifter. Man kan indvende, om gudsforholdet spænder ben for projektet: For Kierkegaard er det helt fundamentalt, at der eksisterer en Gud, men Jacobsen forsøger at holde dette uden for ligningen ved at skrive, at det psykologisk set ikke er afgørende, om der eksisterer en Gud eller ej. Man kan godt betvivle, om man bare kan hive denne fundamentale enhed ud i beskrivelsen af en psykologisk teori.

Overordnet set har Jacobsen begået en spændende bog, der vil glæde alle der har hang til den danske mestertænker.