Maj 2005

Der er knald på fra start til slut i Mats Wahls ungdomskrimi Kill, som både er overodentlig spændende samtidig med, at den formår at diskutere flere relevante og tragiske emner.

”Når små børn ved, at de skal dø, er de ikke bange for døden, for den kan de ikke forestille sig. Små børn, der ved, at de skal dø, er bange for at blive ladt alene.” Denne lille filosofiske genistreg kværner rundt i hovedet på kriminalkommisær Harald Fors, alt imens han forsøger at opklare et skuddrama på den lokale skole, som medførte drabet på to børn. Ingen i skolens kantine har set morderen, og Fors må derfor i gang med et større detektivarbejde før vekommende kan anholdes. Overraskende viser morderen sig at være en yngre dreng Emil, hvis motiv har været hævn for temmelig brutal mobning.

Således peger romanen først og fremmest på, at mobning bør tages alvorligt, og at det kan drive børn til at udføre ekstreme og uovervejede handlinger. Men endnu mere vigtigt er det, at Emils handling er et råb om hjælp. Lærerne på skolen har helt åbenlyst ignoreret mobningen, hvilket har tvunget Emil til at vælge en anden udvej. Som læser fatter man, præcis som Fors, først og fremmest sympati for Emil, han er jo i bund og grund et offer. Men samtidig stiller man sig uforstående over for, at lærerne har ladet stå til. Det er der sikkert en pointe i fra fortællerens side, for romanen forsøger ikke bare at pege på mobning, og kriminalitet i det hele taget, som en handling fra forbryderens side. Fors gentager flere gange, at problemet i samfundet er, at de unge ikke bliver hjulpet. Således er betjenten, som skulle have kontakt med det unge miljø, blevet fyret på grund af nedskæringer. Man fornemmer derfor en indignation hos fortælleren over, at der bliver gjort for lidt fra samfundets side, og at vi dermed alle er medskyldige i den kriminalitet og mobning, som der foregår. Kill giver dog ikke umiddelbart nogen løsningsforslag på problemet. Og heldigvis, for det er med til at holde romanen i øjenhøjde med de unge, og den formår derfor helt og aldeles at undgå løftede pegefingre.

At Mats Wahl er begavet med et fantastisk fortællegen, gør kun romanen endnu bedre. Han fortæller legende let, og benytter sig samtidig af fine fortælletekniske greb, som for eksempel når fortælleren forudgriber handlingen ved at kalde Emils mor for ’Gerningsmandens Mor’. Læseren inddrages dermed i højere grad i handlingen, og sikrer en større indlevelse.
Heldigvis har Wahl ikke forsøgt at bløde det noget alvorlige emne op med humoristiske indslag. I stedet ligger der romanen igennem en sarkastisk tone, som er med til at understøtte den tragiske hændelse. Således siges der for eksempel om justitsminister Katarina Munter, at hun ”havde taget sin doktorgrad indenfor procesret, og hun havede været usædvanlig ung, da hun forsvarede sin afhandling, og på grund af sin begavelse var hun blevet foreslået til en docent-stilling, men havde i stedet taget chancen for at blive justitsminister. Som minister havde hun ikke gjort særlig lykke” slutter fortælleren tørt, og Munter kvajer sig konstant i forholdet til de sørgende forældre, bla. ved at foreslå begravelsen afholdt som en national højtidelighed, selvom forældrene udtrykkeligt har bedt om, at den afholdes i stilhed.

Den levende fortællestil sammen med behandlingen af et særligt tragisk emne på en sober måde gør, at Kill er et rigtig godt bekendtskab for både unge og ældre læsere.
Skønlitteratur
Carlsen
Mats Wahl. Oversat fra Svensk af Susanne Vebel
341
Sune Weile
2. maj 2005

Seneste anmeldelser

Forvandling
Skønlitteratur
Robotic rapsody
Skønlitteratur
Frisk luft
Skønlitteratur
-->