KØTEREN er en billedbog for børn fra 5 til 9 år. Den skiller sig først og fremmest ud, fordi det er en barsk billedbog. Den handler nemlig om negativ social arv; om en dreng, hvis far og mor ikke laver andet end at skælde ud, kommandere rundt med sønnen og drikke sig fulde. Alt sammen i en barsk realisme, så læseren må synke indtil flere klumper undervejs.


Drengen sparer op til en hund – den eneste, han har råd til, er den, dyrehandleren kalder for ”køteren”. Køteren bliver drengens bedste ven – og en dag forsvinder mor og far, da drengen beordrer køteren til at æde dem. Og så bliver spørgsmålet, hvordan han så mon selv behandler køteren?


Pointen i bogen er, at drengen udsætter hunden for samme slemme behandling, som han selv har fået af sine forældre. Sociale mønstre går altså let igen, og det er svært at slippe ud af negative spiraler. Med historien om køteren får læseren et konkret eksempel at forholde sig til, for det virker netop uforståeligt og meningsløst, at drengen gentager mønsteret og behandler hunden grimt. Men virkeligheden er jo desværre nogen gange grim og uforståelig – det er netop bogens helt store force, at den viser virkeligheden i al den voldsomhed.


Og selvom det hele ender godt og lykkeligt, så er det en barsk historie. Temaet er lidt svært at forstå for børn, og derfor kunne der godt have være gjort lidt mere ud af forklaringerne og beskrivelserne hist og pist – men omvendt er det også en svær balancegang, når bogen skal henvende sig den målgruppe.


Kim Fupz Aakeson er, som sædvanlig, stil- og træfsikker i sit ligefremme sprog, der taler til hjertet og hjernen på samme tid. Kamila Slocinskas illustrationer bakker glimrende op om historien og pointen: Sort/hvide illustrationer med til tider uhyggelige udtryk.


Bogen er et glimrende eksempel på, at noget svært kan beskrives på en let tilgængelig måde.