I et overskueligt format giver Katrine Kent et solidt grundlag for at kunne komme i gang med feedback på arbejdspladsen. I Kollegafeedback giver hun en grundig introduktion til, hvad feedback er, hvordan det kan fungere i praksis, og hvordan man selv kommer i gang med at udvikle en feedbackkultur. Undervejs er der konkrete eksempler og spørgsmål til refleksion, som giver god mulighed for at sætte teorien i spil i praksis.

Bogen er i tre dele med et antal kapitler i hver. Første del handler om kollegafeedback, anden del om at modtage feedback og sidste del om konkrete metoder. Det er godt tænkt at opdele det at give og modtage feedback i to så adskilte dele, fordi der af og til kan mangle et fokus på, hvordan man arbejder videre med den feedback, som man modtager.

Kent skriver indledningsvist i bogen, at der er masser af sunde kalorier i feedback, fordi feedback både kan være med til at skabe et sundere arbejdsmiljø at være i, og fordi feedback faktisk kræver et sundt og psykologisk trygt arbejdsmiljø for at kunne fungere. Hun skriver blandt andet, at vores almenmenneskelige behov for samhørighed gør, at det er nødvendigt at få sagt tingene højt, så vi ikke bliver utrygge i vores samarbejde. Derfor kan feedback, der udtrykker respekt og værdsættelse, også være helt i orden, fordi det er med til at opbygge tillid og tryghed, mener Kent. Feedback er altså ikke kun, når man ønsker, at noget skal gøres anderledes, der kan også være tale om anerkendende feedback, fordi der er noget, som man ønsker mere af.

Det er en vigtig pointe, at Kents bog omhandler feedback generelt og derfor ikke er særligt henvendt til ledere. Alle kan få glæde af at læse bogen, fordi den fokuserer på, hvordan der kan arbejdes med kollegafeedback for alle på arbejdspladsen. Kent mener, at feedback kan gives fra tre forskellige opmærksomhedszoner, og at det er vigtigt for at forstå, hvad der er hjælpsom feedback, og hvad der kan ende med at blive feedback, der kan gøre ondt og være ikke-konstruktivt. Man kan give feedback med fokus på yderzonen, som er objektive ting, der foregår omkring dig, dvs. objektive fakta. Her er det vigtigt at beskrive det, som man ser og oplever. I mellemzonen er der fokus på tanker, tolkninger og vurderinger. Her kan der opstå uenighed, fordi ting kan opfattes og tolkes på forskellige måder. Her gætter vi. I inderzonen er opmærksomheden rettet mod følelser og kropslige oplevelser og reaktioner. Her mærker man egne reaktioner og følelser. Kents pointe er, at der er for meget feedback, der kommer fra mellemzonen, hvor det kommer til at handle om den enkeltes vurderinger og tolkninger, mens der er for lidt fokus på fakta og selve iagttagelsen af det, der skete. Selvfølgelig kan man ikke slippe udenom mellemzonen, når der skal gives feedback, for vi har ofte bestemte måder, vi synes ting skal gøres på. Men det er vigtigt hele tiden at have selve "bolden" for øje ved at fokusere på det, der skete. Det er en fremragende model at bruge i praksis, fordi den er nem at huske og let at forstå. Kombineret med konkrete eksempler giver den et solidt grundlag for at komme i gang med at give feedback.

Anden del af bogen er noget kortere, og giver en række gode idéer til, hvordan man modtager feedback. Her bliver samme model brugt, hvilket giver en god sammenhæng med første del.

Sidste del af bogen er et af de stærkeste kort, fordi det kan være nemt at skrive om, hvad feedback er, og hvordan det kan bruges i praksis, men det sværeste er at komme i gang bagefter. Derfor har Kent udviklet otte metoder til, hvordan man kan sætte gang i feedback i teamet. Der er en fin progression indtænkt, så den begynder med "lynfeedback" og undervejs kommer forbi "firetrinsfeedback" og "feedback med refleksionskort", som kræver lidt mere tid. Ingen af øvelserne virker dog uoverskuelige, og kan alle bruges med meget lidt forberedelse. Det er meget anvendeligt. Til sidst i bogen peger Kent på sine inspirationskilder, så det er muligt at dykke yderligere ned i nogle af de teoretiske vinkler, hvis man ønsker det.

Kollegafeedback er en fremragende udgivelse, fordi den både er let at gå til og nem at blive klog af. Samtidig giver den et stærkt udgangspunkt for at komme i gang med at opdyrke en feedbackkultur på ens egen arbejdsplads. Med bogen i hånden er der derfor ingen undskyldning for ikke at komme i gang. Som Kent skriver til sidst: Få det nu bare sagt!