At kommunikere, gøre noget til fælles, eller dele med nogen, er et yderst kompliceret forehavende. Ofte er det nemt af misforstå hinanden. At kommunikation er en kultur, er ikke en tilfældighed. Al kommunikation foregår nemlig i en eller anden form for kultur, som alle mennesker er med til at repræsentere. Altså er vi bærere af vores egen kommunikation, og for at agere professionelt, må man have kommunikationskultur.


Som professionel pædagog, lærer eller anden omsorgsmedarbejder kommunikeres sjældent neutralt. Ofte opleves det, at den såkaldte definitionsmagt er årsag til, at der kommunikeres for snævert, hvilket ofte afstedkommer negativ dialog med både barn, forældre og kollega. Det er derfor yderst vigtigt, at kommunikation og samtaler om børn aldrig tager en drejning mod rutine eller ”det skal bare overstås”. Den gode kommunikation har med rette fokus på både interaktion, anerkendelse og relationer.


Forfatteren tager udgangspunkt i og lader sig ofte inspirere af en række forfattere, hvis litteratur indgår med både eksempler og forslag til praksis. Det være sig John Andersen, Berit Bae, Berger & Luckmann, og sidst men ikke mindst systemteoretikeren Niklas Luhman. Sidstnævnte giver sin antagelse af, at kommunikation er udvælgelse af information, og at valgene bevidst eller ikke-bevidst træffes på tre områder:

 

• Når man kommunikerer, vælger man at udtrykke sig. Mennesker vælger, hvad de vil sige, og hvordan det skal siges.
• Når man kommunikerer, vælger man en tolkning af det budskab, den anden udtrykker.
• Når man kommunikerer, vælger man et gensvar. Det vil sige, at man vælger, om man vil replicere på kommunikationen og derved vedligeholde den, eller om man vil afbryde den.

I pædagoguddannelsen har KOMMUNIKATIONSKULTUR særlig relevans for fagene dansk, kultur og kommunikation og pædagogik og med sin vekselvirkning mellem teori og praksis er den tillige særdeles velegnet i forbindelse med praktikundervisningen, ligesom den kan indgå i arbejdet med portfolio. Bogen, der består at 11 kapitler, kan være et udmærket bidrag til den nye sanerede pædagoguddannelse, men er ligeledes egnet til andre professioner der beskæftiger sig med mennesker som deres genstandsfelt. Bogens første fire kapitler er rettet mod de grundlæggende kommunikationsforståelser fra forskellige vinkler. Kapitlernes indhold perspektiverer den måde, hvordan pædagogen kan arbejde med at de forskellige vinkler i den professionelle samtale, så de bliver positivt udviklende for deltagerne. De efterfølgende tre kapitler retter sig mod en anden særdeles vigtig egenskab, de grundlæggende samtalefærdigheder. Her sættes der fokus på lytning, gensvar og samtalens grundlæggende elementer. De resterende fire kapitler integrerer de præsenterede perspektiver og sætter dem i relation til seks samtaletyper i pædagogisk arbejde.

Bogen inkludere en række øvelser, man som samtaleholder sagtens kan få et stort udbytte at læse. Disse øvelser fungere som konkrete øvelser i at benytte de kommunikative redskaber, der er præsenteret i de tre kapitler. En stor del af øvelserne kan give læseren anledning til selv at udarbejde skriftlige konkrete praksisfortællinger, der kan arbejdes med på forskellig og individuel måde.

Bagerst i bogen findes tre brugbare appendikser der er udformet på en sådan måde, at de kan benyttes som et støtteredskab til læseren under dennes arbejde med bogen. Absolut et godt hjælperedskab. Udover denne facilitet indeholder bogen et omfattende eksempelmateriale, hentet fra diverse former for forskelligt pædagogisk arbejde.

Susanne Idun Mørchs forfatterskab er kendt af mange inden for pædagogisk arbejde. Hun er cand.psyk og lektor ved pædagoguddannelsen JYDSK, og står bag titlerne DEN PÆDAGOGISKE KULTUR (2002), PÆDAGOGISKE PRAKSISFORTÆLLINGER (2004) samt INDIVID, INSTITUTION OG SAMFUND.

Jeg har haft den store fornøjelse af, at arbejde med alle forfatterens titler. Vinklerne hertil har været med forskellige tilgange; pædagogisk kommunikation, konstruktivistisk og videnskabsteoretisk tilgang. Alle titler i forfatterens firkløver har været skrevet på et særdeles anvendeligt niveau, på et let tilgængeligt sprog. KOMMUNIKATIONSKULTUR – SAMTALER I PÆDAGOGISK ARBEJDE udmærker sig særligt ved at der lægges op til, at man gennem arbejdet med den også indsamler sit eget materiale, og dermed gradvis kan tilføje bogen sit helt eget præg. Går man i dybden, hvor der virkelig skal ledes efter mangler og undren, kunne det være, at der ikke konkret er nævnt spor om en anden ikke uvæsentlig kommunikationsform, nemlig den assertiv. Assertiv kommunikation handler jo netop om det, der i mange institutioner er et gennemgående problem – at kommunikere på en respektfuld måde, hvor man står fast på både sine holdninger og synspunkter, uden at krænke andres.

Susanne Idun Mørchs første tre titler, har alle indkasseret seks stjerner. Denne titel følger trop.
Se endvidere webforum for praksisfortællinger på www.praksisfortaellinger.academica.dk