November 2004

KONSTRUKTIONSLEG I BØRNEHAVE OG BØRNEHAVEKLASSE har til formål at øge forståelsen for og inspirere til bedre tilrettelæggelse af rammerne for de 1 – 7 årige børns konstruktionsleg i institutionernes hverdag. Bogen behandler f.eks. leg og læring, udviklingen indenfor konstruktionslegens forskellige faser og dens fysiske tilrettelæggelsesformer. Den dækker alle former for konstruktionsleg, f.eks. leg med sand, vand og værdiløst materiale.

Bogen udfolder dels forskningsresultater om børns konstruktionslege, dels Tragetons syn på børns leg som ifølge ham er lige så meget kulturproduktion som udtryk for legekulturen i sig selv.

Bogen tager udgangspunkt i forskning i daginstitutioner i Norge, hvor den norske førskolelærer oftest er uddannet sammen med folkeskolelærere, og hvor man i mange år har haft rammeplaner for børnehavens pædagogiske indhold og mål. Derfor får læseren, udover teoretisk og praktisk viden om konstruktionslege, også inspiration til etablering og beskrivelse af læreplaner, som er indført i de danske daginstitutioner.

Tragetons definition af konstruktionslege er bredere end begrebet almindeligvis opfattes. Han knytter leg og skabende aktivitet samt bygge -og formningsleg sammen til helheder. Teori og praksis samles, så det er umiddelbart anvendeligt i den daglige pædagogiske praksis.

Trageton identificerer sig fortrinsvis med den ideologi, som udtrykkes i de kommunale børnehaver i Reggio Emilia.
Piagets udviklingsforståelse forholdes til nutidig udviklingsforståelse og i relation til sprog og tænkning mener han, at Piagets og Vygotskis teorier supplerer hinanden.

Bogen indeholder beskrivelser af barnets læring indenfor eksempelvis æstetik, natur, teknik, sprog og socialisering. Dette gøres i relation til barnets læringsfaser, hvor barnets manipulation med materialer visualiseres, og der forklares, hvad barnets resultater udviklingsmæssigt er udtryk for.
Barnets aktivitet udfoldes i mange eksempler, som er genkendelige fra dagligdagen, og bogen kan betragtes som en opslagsbog, der hjælper pædagoger til at se og stimulere barnets konstruktioner og forståelse til et højere niveau.
Forfatteren giver mange eksempler på dialog mellem voksen og barn, som sikrer, at barnet får tid og plads til at få sit budskab ud, og hvor vi voksne får indblik i barnets tænkning og udviklingsniveau på en sådan måde, at vi kan stimulere i barnets nærmeste udviklingszone.

Måden at indrette daginstitutionens fysiske rammer på, er afgørende for barnets mulighed for eksperimenteren med forskellige materialer. Det har også betydning for, hvordan barnet kan supplere sin leg med ting, der er konstrueret til lejligheden. Derfor er der forslag til indretning, og Trageton redegør for, hvordan dette har afgørende betydning for udviklingsmæssige muligheder for barnet på forskellige alderstrin. Samtidig foretrækker han indretning som sikrer gruppers leg frem for fælles aktiviteter for hele børnegruppen.

En anden afgørende faktor for børns konstruktionslege er pædagogens indsats og evne til at inspirere og fange barnets interesser samt pædagogens blik for at give plads til legen. Trageton gør opmærksom på, at kvaliteten i børns konstruktionslege er afhængig af pædagogens rolle. Der ligger stort udviklingspotentiale i børns leg. Det skal bruges via pædagogens iagttagelser og intervenering. I bogen giver forfatteren eksempler på, hvordan pædagogen kan udnytte legens udviklingspotentiale.

Læsning af bogen som en helhed kan forekomme kedeligt med de mange praksiseksempler, til gengæld er den en god opslagsbog i forhold til iagttagelse, vurdering og udvikling i det daglige pædagogiske arbejde med børn i alderen 1 – 7 år. Jeg opfatter bogen som en praksisbog, hvor teorien sættes i relation til børns eksperimentering med konkrete produkter, og hvor alle beskrivelser og teorier er illustreret med billeder.

Bogen er selvskreven ved undervisning i pædagoguddannelsens værksteds- og pædagogikfag og er et godt arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde.