Sjældent har en familiebog fået så meget opmærksomhed som Kåre Bluitgens bog om Muhammed. Det var bogen, der satte gang i hele debatten om illustrationer af Muhammed. Bogens tegner ville være anonym af frygt for eventuelle trusler – en sag som Jyllandsposten tog op og efterfølgende bragte tegninger af Muhammed i deres avis. Bogen blev dermed startskuddet til en ophedet debat om religion, ytringsfrihed og demokrati. Det var sikkert ikke meningen, at bogen skulle skabe så meget postyr, og bogen kan da også med fordel snarere betragtes som et oplysningsprojekt end en debatbog.

Bluitgen tager afsæt i de tidligste muslimske historikere og deres overleveringer om Muhammed. Der er altså tale om en objektiv (så objektiv som sådan noget kan være!) fremstilling af Muhammeds liv og gerninger. Bogen beskriver profetens fødsel, opvæksten, hans åbenbaringer, udvandringen fra Mekka til Medina og stiftelsen af Muhammeds nye religion.

Som det påpeges i bogens efterskrift er det ikke alle af Muhammeds gerninger og tanker, som vi i dag, synes er positive. Det drejer sig fx om dødsdommen over jøderne og Muhammeds drab af de digtere, der sagde ham imod og ikke ville omvende sig til islam. Bogens styrke er netop, at den ikke skjuler noget, men netop gengiver fortællingerne om Muhammed på godt og ondt.

Det er på mange måder en vigtig bog: For det første er der ikke mange, der kender til Muhammeds liv og gerninger, så bogen indtager en vigtig position i et dannelsesmæssigt øjemed. For det andet er det en vigtig bog for demokratiet og oplysningstanken. På den baggrund kan det dog stadig ærgre én, at bogens glimrende naturalistiske illustrationer er anonyme. Men det er en bog, man bliver klogere af at læse. Den giver læseren en bedre forståelse af historien og i høj grad nutidens samfund. Og mon ikke netop oplysning og forståelse, kan være med til at kvalificere debatten om integration i Danmark?