Ingen ved, hvornår mennesket begyndte at danne sig begreber om læring. Formodentlig et felt der danner sig straks efter felterne viden, dyd og skønhed: Hvordan læres de tre ting? Quintillian (levede år 35-96) var optaget af elevernes forskellige læreevne og sammenlignede dem med flasker med forskellig bredde hals. Når læreren hældte viden fra sin krukke ned i flaskehalsene, måtte han derfor tilpasse sig flaskehalsenes bredde. Sådan er der kun få, der forestiller sig læreprocessen i dag. Vi ser ikke læreprocessen som en 1:1-overføring af lærerens viden til eleven. Selv om læreren kan være en krukke, er det ikke hans viden der optages af eleven, men elevens egen viden, færdighed og holdninger der dannes i eleven.

Læring er i min levetid beskrevet som en indre sproglig proces (den kulturhistoriske skole) eller som en indre handling (strukturalisterne) eller som forhandlet mening i en social kontekst (socialkonstruktivister og -tionister) eller som en kropslig proces (fænomenologerne), og det er nok de aktuelle verdenshjørner i lærings diskussionens kompas. Et kompas som formodentlig har mindst 360 grader at positionere sig efter.

Forfatterne forsøger at beskrive læringstænkningens historie, sammenhængen mellem læring og undervisning, forholdet mellem læring, socialisering og udvikling, evaluering af læring. I deres kompas (de kalder det læringsprismet) er der ikke mindre end 5 akser og dermed 10 modpoler. Så der er nok at vælge imellem.

Når de foretrækker at bruge prismet som billede, skriver de, at: ligesom når en lysstråle rammer fx et glasprisme, og strålen spaltes i forskellige nuancer, kan læringsbegrebet ses som et prisme, hvor læringsperspektiverne spaltes, alt efter hvilken optik og vinkel (akserne og polerne) man vælger at anskue læring fra. Et eklektisk udgangspunkt, der gør bogen velegnet til et oplæg for diskussioner i personalegruppen mellem pædagoger og medhjælpere samt på uddannelsen til pædagogisk assistent. Forlaget har ret i, at bogen kan læses af alle med interesse for læring, men til studiebrug på professions- eller universitetsniveau er bogens begrænsede omfang ikke nok til at beskrive det store felt dybt nok.

Men det ligefremme og læservenlige sprog, opdelingen i logiske afsnit og det brede syn på læring, der præsenteres, gør den netop velegnet til en kollegagruppes diskussioner. Den giver et fælles sprog at forhandle institutionens egen læringsforståelse i.