Den 16. september 2022 i Iran blev Mahsa Amini dræbt af moralpolitiets slag, fordi hun ikke havde båret sit tørklæde korrekt. Hendes død udløste en bølge af protester i hele landet. Denne bølge forvandlede sig til en feministisk revolution, støttet af mændene. Den første nogensinde!

Sådan indleder Marjane Satrapi bogen Kvinde, Liv, Frihed, som i ord og billeder fortæller om den bevægelse, der voksede frem efter Mahsas brutale og tragiske død som 22-årig, såvel som den historie, som landet og dets befolkning er rundet af. Marjane Satrapi er kvinden og kunstneren bag den fantastiske Persepolis, en grafic novel som har vundet mange internationale priser og er oversat til mere end 25 sprog. Persepolis er en personlig beretning om hendes barndom og ungdom i skyggen af den islamiske revolution i Iran i 1979.

Satrapi har samlet de spændende bidrag til Kvinde, Liv, Frihed ind blandt en række journalister, aktivister, akademikere, kunstnere og forfattere fra hele verden. De fleste bidrag er i tegneserie-striber med talebobler og overskrifterne er for eksempel Hvem styrer Iran, De tyveåriges oprør, Frygt og had og De dødes samtaler, mens andre har mest tekst eller er formet som dialoger. Både tekst og tegninger er ofte fulde af sarkasme og gøren grin med det forstokkede præstestyre og heldigvis også af både mod, kampgejst og håb for fremtiden. Her er rebelskhed, ikke resignation. 

Bogen kommer langt omkring, både historisk og politisk, og indimellem kan det være svært at følge med i og forholde sig til politiske udredninger og magtintriger, herunder navngivne religiøse og politiske figurer, som mange iranere og eksiliranere sikkert kender og er fortrolige med, men som er stort set ukendte i vores del af verden. Til gengæld gør det et stærkt indtryk at møde og få sat navn på nogle af regimets mange ofre eller måske skulle jeg hellere kalde dem helte som er blevet forfulgt eller henrettet som følge af deres deltagelse i og støtte til Kvinde, Liv, Frihed.  

Det samme gælder de alment menneskelige beskrivelser af, hvad det vil sige at sidde indespærret i et fængsel, at blive ydmyget og tortureret til at skrive under på tilståelser og angive sine kammerater i et forsøg på at beskytte sin familie, eller beskrivelser af hvordan det føles at leve med censur, overvågning og altid at skulle kigge sig over skulderen. Det kan næsten ikke undgå at få læseren til at reflektere over, hvad retten til at tænke og tale frit betyder for os hver især og over at demokrati og menneskerettigheder ikke kan tages for givet, men er noget, vi skal værne om.

Meget varm anbefaling herfra!