Der er et meget højt tempo i bogen, godt understøttet af dialogen mellem de to børn i skøn samklang med de detaljerige illustrationer, som fortæller meget mere end teksten. Særligt holder jeg af et billede, hvor de løber ned af trappen til kælderen. Man ser det livsfarlige kælderrum med rundsaven (hvor ledningen naturligvis er mangelfuldt isoleret), boremaskinen i stikkontakten, maskingeværet med patronerne lige under, leen, seglet og de mange flakser og sække med cyanid, arsenik, roundup og flydende asbest. Teksten fortæller blot "Lars og Lone løber ned i kælderen," og så er det ellers op til øjnene at fange resten.

Som voksen - såkaldt ansvarlig - pædagog gibber det lidt i én, når Lone drikker rensebenzin, når de to børn ryger og når Lone sidder i en gryde kogende vand på gaskomfuret som led i en opdagelsesrejsende-leg. Man må så selv vurdere, om man ødelægger bogen eller netop forstærker den crazy tilgang ved at fortælle om farligheden ved det.

Det er i hvert fald en meget, meget underholdende oplevelse for både børn og voksne.

Lars og Lone alene hjemme udkom første gang i 1997 og er nu genudgivet efter at have været udsolgt en periode.