Marts 2003

Nu er den her. Bogen om offentlig ledelse.
De sidste år har der været meget fokus på ledelsesbegrebet. Men de fleste fagbøger om ledelse, tager deres udgangspunkt i ledelse af store industrivirksomheder. I de 10 år, jeg har været offentlig leder, er jeg ikke stødt på en eneste fagbog, der specifik handler om det, at være offentlig leder. Det gør Annemette Digmanns bog LEDELSE MED VILJE. Og forfatteren lever fuldt og helt op til bogens titel, hun er selv ”leder med vilje” som Uddannelseschef i Århus Amt. Og hun har skrevet bogen ”med vilje”.
Med denne bog får hun sat fokuset hen på, at offentlig ledelse er noget særligt. Det er det på grund af den kontekst, lederen skal operere i. På den ene side det udbredte politiske ønske om at standse væksten i den offentlige sektor. På den anden side kravet om brugerindflydelse og – involvering. Der skal være lige adgang for alle borgere til ydelserne, åbenhed i forvaltningen og der skal tages hensyn til almenvellet.
Annemette Digmann har sit materiale fra mange lederes personlige beretninger, hvilket gør bogen troværdig og levende. Jeg kan da også nikke genkendende til det meste af det, hun beskriver, meget af det er som taget ud af min egen hverdag som leder.
Forfatteren skriver, at bogen er et opråb til offentlige ledere og deres organisationer om, at ledelse skal villes og vælges. Netop det sidste gør, at jeg også mener, at den kan ses som et opråb til de politikere, der ofte udpeger de øverste ledere. Hvad er det for kriterier, man vælger ud fra? I bogen er en rektor citeret for at sige: ”Det tog seks år på universitetet at blive gymnasielærer; rektor blev jeg efter en uge på et køreteknisk grundkursus, hvor vi fik gennemgået forvaltningsloven. Så var jeg udlært til at udøve ledelse”. Mange offentlige ledere er blevet valgt ud fra, ”at det var deres tur”. Annemette Digmann påpeger flere gange i bogen, at de personer, der vælges til at udøve ledelse, skal have lysten og viljen til at lede – deraf bogens titel ”LEDELSE MED VILJE”.
Hendes hovedbudskab med bogen er, at både ledere og deres organisation må tage ledelse mere alvorligt, end de gør i dag, hvis de skal leve op til de krav, der stilles til de offentlige ledere, der blandt andet skal realisere det nye offentlige Danmarkskort. Offentlig ledelse skal foretages med vilje, og offentlig ledelse skal frem i lyset som noget vi alle kan være stolte af.
Jeg synes, at Annemette Digmann med denne bog, kommer virkelig godt igennem med sit budskab. Jeg vil anbefale bogen til alle, der beskæftiger sig med offentlig ledelse. Her tænker jeg på dem, der i dag er offentlige ledere og dem, der går og overvejer at blive det. Ikke for at afskrække dem, for det gør denne bog ikke, men for at de får en god og saglig information om det, de går ind til. Og som tidligere nævnt er bogen også relevant for de politiske beslutningstagere, som har stor indflydelse på ledernes arbejdsvilkår.