Maj 2005

Det er forunderligt, men dog sandt, at vi her i Danmark har folk, som beskæftiger sig med børnelitteratur på et højt videnskabeligt plan.
Forunderligheden, men først og fremmest videnskabeligheden, går igen, når man bladrer gennem det tykke LEKSIKON FOR BØRNELITTERATUR. Man tryllebindes med et slag langt ind i børnelitteraturens historie – ind i 1500 små artikler om stort og småt i denne verden.
Bag den eventyrlige murstensblok står professor i børnelitteratur Torben Weinreich og børnebogsanmelder og underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur Kari Sønsthagen.
Meget apropos kan man læse i leksikonet, at selv samme Forfatterskole er den eneste af sin art i verden.

Hovedvægten ligger på den nyere danske børnelitteratur og dens forfattere og illustrationer.
Ved udvælgelsen er anvendt et væsentlighedskriterium, ”og væsentlig kan fx en forfatter være, hvis denne har skrevet børnebøger af høj kvalitet, hvis denne har skrevet meget læste bøger, eller hvis denne har skrevet bøger, som har vakt særlig opmærksomhed.”
Leksikonet dækker altså både rummeligt og udsøgt som opslagsværk, og det fungerer eminent. Bladrer man bagfra, falder øjet hurtigt på Å for Aakeson (Kim Fupz), og man får et lille rablende portræt af en stor poet.

Men bogen rummer også den ældre del, som stadig læses - og det er fint, at der bliver holdt fast i arvestykkerne fra skatkisten. Selv om der forekommer en del fremmede ansigter giver det en god fornemmelse at have hele historien i hånden.
Der er desuden repræsentationer fra andre nordiske lande samt fra Frankrig, Tyskland og USA, og det oplyses, at den ældste billedbog er tysk og blev trykt i 1580

LEKSIKON FOR BØRNELITTERATUR rummer ud over de mange portrætter så væsentlige opslagsord som bogdropper, kvalitet, kunst, læser, medievaner, nonsens, poetisk leg, tantebog, yndlingsbøger og æstetik. Ordet tryllestøv findes desværre ikke.

Til gengæld giver de meget fine, udvalgte illustrationer leksikonet den magi, som børnebøger altid har været besjælet med uanset tid og sted. Stemningsfuldt tegner de sig gennem deres egen udvikling i børnelitteraturen; muntert, sorgfuldt, kunstnerisk eller pædagogisk.
Værket er et overflødighedshorn, som udtrykker faglig-, saglig- og kærlighed til det lidt prestigefyldte område, som på én gang søger væk fra og alligevel imod voksenlitteraturen.
Men at børnelitteraturen trods alt har sin egenart vidner dette leksikon stort om.

Alle, som interesserer sig for børnelitteratur, er blevet rigere med denne udgivelse.