August 2005

LIXTAL OG LÆSBARHED forholder sig kritisk til brugen af lix (læsbarhedsindeks). Lixtallet siger noget om læsbarheden af en tekst, men det kan kunstigt sænkes, uden at læsbarheden stiger. LIXTAL OG LÆSBARHED er skrevet af Bente Hahn Møller, som er dansklærer og skolebibliotekar. Udgivere af begynderlitteratur og/eller læsepædagogisk bearbejdede bøger kender til at sænke lixtallet kunstigt. Dertil kommer, at lixtallet angives forkert i 15 procent af bøgerne. Det viser Bente Hahn Møllers undersøgelse af syv forlag.

Bente Hahn Møller ser ikke børne- og voksenbøger som to adskilte grupper af bøger. I stedet vil hun placere børne- og voksenlitteratur på hver sin ende af en skala. Den ende, hvor børnelitteraturen hører til, har nogle karakteristika. Bente Hahn Møller giver først sine egne bud:

•stof: emnet er relevant for børn, hovedpersonen er ofte et barn/børn
•form: simpel og kronologisk med begyndelse, handling og slutning i den rækkefølge
•stil: sætningsopbygning og ordforråd tilpasset målgruppen
•medie: layout, typografi og illustrationer støtte læsningen

LIXTAL OG LÆSBARHED refererer desuden en række andre kriterier for høj læsbarhed indenfor to traditioner: phonics-traditionen og whole language-traditionen. Phonics-traditionen bygger på, at læseren ikke forbinder sete ord direkte med dets betydning. Ordet skal så at sige en omvej omkring det talte ord. Whole language-traditionen ser skriftsproget som bærer af to koder, dels i forhold til talesproget, dels i forhold til betydningen.

En del af kriterierne er uforegnelige, f.eks. er der stor uenighed om, hvorvidt læsbarheden øges ved at lave kortere perioder. En væsentlig pointe er, at læsbarhed ligger i relationen mellem bog og læser. De skal så at sige passe til hinanden. Hvis læseren f.eks. har et forkundskab til bogens emne, letter det læsningen betragteligt. Læseren kan skabe billeder af det læste.

LIXTAL OG LÆSBARHED indeholder tre forskellige analyser af en gruppe børnebøger. Dels en såkaldt tekstlingvistisk analyse, dels cloze-proceduren, dels gennem interviews af børn, som har haft mulighed for at læse uddrag af bøgerne. De tre metoder forklares grundigt. En tekstlingvistisk analyse angiver et tal for sværheden ved at man tæller, perioder, ordlængde mm. (som ved lix). Cloze-proceduren går ud på, at man fjerner ord fra teksten med regelmæssige mellemrum. Læseren skal nu indsætte ord, som giver mening i de tomme felter. En af konklusionerne af interviews er, at børn i 1. klasse er i stand til realistisk at vurdere sværhedsgraden af en tekst.

Paradoksalt kræver læsningen af LIXTAL OG LÆSBARHED en del forhåndskendskab hos læseren. Kun få af fagudtrykkene forklares, og ofte bliver man ikke stort klogere af det. En ordliste på sølle ti ord sidst på bogens sidste sider er ikke til megen hjælp.

På bogens hjemmeside http://www.dpu.dk/site.asp?p=6718# kan man læse mere om bogens tilblivelse. Nederst på siden er der tre bilag.