Asta Nielsen blev født som Asta Sofie Amalie Nielsen i 1881. Hun voksede op i et arbejderhjem med masser af fedtemadder, trappevask og kakerlakker og lokum i gården; men også med sang, musik og bøger og en stor drøm om at blive noget andet og noget mere. Asta fik sangundervisning, hun lærte skuespilfaget og blev en stjerne, mens stumfilmenes popularitet voksede. Hendes professionelle karriere var hun selv kvinde for at styre. Hun vidste, hvad hun ville. Hendes personlige liv var ikke helt så nemt for hende at styre. Hun blev gravid og fødte et barn, Jesta, da hun var ugift og tyve år. Heldigvis tog Astas forældre sig af barnet, så det ikke kom på børnehjem, og gennem hele livet var Asta tæt knyttet til søsteren Johanne og datteren Jesta.

Biografien er skrevet og tegnet i et godt makkerskab. ordene fylder, men illustrationerne bidrager i høj grad til læsningen. Når man ser familieportrætterne på omslagets inderside, så ser man Astas far med det seje cykelstyrsoverskæg, man ser Asta genkendelige store øjne, søsterens fasanfjersprydede hat, og man får dermed et billede af tiden.

Havde Asta levet i dag, så ville hun have haft mange følgere på de sociale medier. Hun var fantastisk til at iscenesætte sit liv, hun vidste, hvordan et image skal bygges op, og hun elskede at være "på". Der er en lang fiktionaliseret fortælling om hendes liv, men der er også et kort leksikon med oversigt over Astas uundværlige, hvor man kan læse om Astas hatte, sminke, kostumer, kamera, kunst, Johanne, Jesta og mænd. Asta var gift tre gange, men hendes ægtemænd fylder ikke i hendes selvfortælling. Her var hun selv i fokus.

Der er en fin tidslinje over verdens begivenheder og Astas liv. Det giver et fint billede af tiden fra 1881 til 1972. To verdenskrige fylder, Titanic gik ned, og filmverdenen udviklede sig også. Sidst i bogen er en ordliste, hvor mange begreber forklares. Uægte barn for eksempel. Der står: I gamle dage var det meget vigtigt, at forældrene var gift, før de fik børn. Børn, der var født, uden at forældrene var gift, kaldtes uægte. Syg vane, og bevis på, at alt ikke var bedre i gamle dage. Asta Nielsen mødte de fremmeste kulturpersonligheder i Europa, hun boede i Berlin, hun rejste og nød livet, men hun var også ensom, og selv om hun tjente mange penge, så var der masser af medisterpølsehverdage i hendes liv. Livet som Die Asta var et liv i lys og skygge.

Der er simpelthen så megen humor i bogen her. Humoren findes såvel i teksten som i illustrationerne.

Det er en bog, der kan læse af alle, men målgruppen er især at finde blandt nysgerrige og videbegærlige børn i alderen fra 10 - 15. Det er faktaformidling blandet med fiktion, og det er fortalt med overskud og stor indsigt i, hvorledes man bedst formidler.