Det er ikke engang en af mine første supervisioner, men det bliver en af dem, jeg husker særdeles godt. Jeg beder personalegruppen, som jeg har i to timer hver 6. uge, lave en lille refleksionsøvelse på vej ind i supervisionen. Jeg husker spørgsmålene som Hvad rør sig her for tiden? Og hvad betyder dette for mig?. Jeg beder som altid om en form for ro til at lade hinanden tænke eller bare lige lande i dette rum på dagen, som helt sikkert er endnu et møde i en uendelig række af møder. Så sker det for mig uforståelige: Da jeg siger Værsgo, går fleste deltagere i forskellige retninger som i det Monty Python-klip på Youtube, som hedder Race for People with no sense of direction. Én rejste sig og væltede fem tallerkner, der herved gik i stykker. Nogen forsøgte at hjælpe. Nogen gik på wc en ned at ryge. Andre hentede blyanter, og her sad jeg og kunne alene rette kritikken indad: Hvad sagde jeg mon forkert? Eller gjorde jeg ikke nok af? HVAD SKETE DER LIGE HER?

Når jeg læser Mentalisering i supervision, så ved jeg, at både den, jeg var meget tidligere i min erfaring, og den, jeg fortsat udvikler mig som i funktionen supervisor, har stor glæde af denne bog.

Bogen er delt ind i fire dele, hvor der i hver del både er en begrebs- og en metodedel, ligesom hver del understøttes af praksiseksempler. Disse praksiseksempler tjener flere formål: Dels viser de både værdien i det udfoldede begreb og/eller metode, dels maner de kontinuerligt til besindighed. Supervision er en kompleks menneskelig sameksistens med et formål, der ofte knyttedes an til i selve samtalen. Del 1 afklarer og definerer Mentalisering i supervision. Del 2 forholder sig til udfordringer i supervision. Del tre tematiserer ledelsessupervision, og del 4 besøger supervisoren selv. Der er et overskueligt bilagsmateriale og plads til supervisorens egne noter. Denne meget pædagogiske måde at have skabt bogen på understøtter en meget anvendelig brug, hvor supervisorer kan nyde glæde af denne bog, uagtet hvilket professionsområde de oprinder fra.

Tilbage i mit gamle-selv og min løbergruppe får jeg i min nutidige læsning begreber for, at hvad jeg der gjorde både var fornuftigt at gøre og forklarer, hvorfor det samtidig kostede mig sved på panden.

RAM er hovedpræmissen i mentalisering: At den ansvarlige i enhver situation altid reagerer Roligt Ansvarligt Mentaliserende, uagtet hvad selve situationen indeholder. At etablere et mentaliserende superviserende rum er en kontinuerlig forventningsafstemning. Som supervisor er jeg vejvisende uden at have sat kursen for det skal deltagerne! Denne åbne tilgang til, hvor supervisionen som sådan ender, kræver en tydelig kontekst. Fx afstemthed, afklaringer og etik, konkret pauser og taleture. Og også afgrænsning for hvad supervisor vil gå med til, fx er der i mange af de faglige kulturer en træthed qua det øgede opgavepres, dette kan lede til en form for forråelse, der tærer den faglige kultur. Hvordan og på hvilke produktive måder stiller supervisor sin rammesætning til rådighed for at opdage og udbedre dette? Der kan være en langsomhed i tilknytningen mellem supervisor og nogle medarbejdere, der udfordrer bearbejdningen, og hvor længe skal supervisor så blive ved? For netop præmissen om, at denne supervisionsform er mentaliserende, regner mig og min mentalitet med i opgaveforståelsen. Det er stærkt at mentaliseringsbegrebet ikke kun har godt greb i den pædagogiske praksis men også nu tager favntag med den ligeså vigtige supervision.

Med en bog som denne oplever jeg at blive set med min praksis, som aldrig er så strømlinet og pæn, som megen litteratur kommer til at fremstille disse processer som. Dvs. jeg dømmes som læser ikke ude med mine egne snørklede eller bøvlede eller til tider geniale påfund i mine levede supervisioner. Jeg forstår teoretisk og levet, at det er en præmis ved selve det faglige fænomen. Bogen styres af den etablerede tydelige linje, og på den måde fungerer den virkeligt godt som opslagsbog. Jeg ved ikke, om de fleste vil læse fra a til z, men jeg kan spå, at de fleste, der arbejder i denne praksis, vil have uendelig glæde ved at have den som sin samtalepartner ud og ind i netop praksisser, som ikke helt kan slås over en kam.

Mentalisering i supervision er en ringbindsmappe i A4, så det er nemt og praktisk fx at kopiere.