Ideelt set bør alle elever i skolen have udfordringer, som de med en rimelig indsats er i stand til at mestre. Og Den vigtigste kilde til at tro på egen mestring er tidligere erfaringer med mestring.

Disse to citater er hentet for indledningen til Mestring i skolen af Einar Skaalvik og Sidsel Skaalvik. Det er en bog, der ser nærmere på begrebet mestring, altså det at kunne klare en opgave, og det at have mod og tro på, at man kan løse en opgave. Mestring er et begreb, der hænger sammen med selvtillid, selvværd og selvagtelse, og elevers oplevelse af mestring i skolen hænger meget sammen med læringsmiljøet i skolen.

Forskere i målorientering skelner mellem to forskellige overordnede mål, eleverne kan have med deres skolearbejde: Læringsmål eller Præstationsmål.

Man kan som elev være optaget af lærestof, forståelse og problemløsning. Eleven kan sætte sig personlige mål og kan selv vurdere, om disse mål bliver indfriet. På den vis er eleven ikke særlig optaget af at sammenligne sig med andre.

Andre elever er mere optaget af at blive den bedste, de er optaget af at klare sig godt i sammenligning med andre. De er således mere præstationsorienterede. Der er forsket en del i motivationsorienteringer, og den forskning gør det klart, at man ofte skifter mellem motivationsorienter: Man kan være mestringsmotiveret, præstationsmotiveret, relationsmotiveret, vidensmotiveret eller involveringsmotiveret. Det er klart (mener Skaalvik og Skaalvik også) at den mest holdbare motivation for læring kommer, hvis man er drevet af en indre motivation for at blive klogere og lære mere. Men det er ganske svært at skabe denne motivation for mestring i skolen af et fagligt stof.

Denne lille fine, tynde og gule bog handler om Mestring i skolen - et område der har fået meget fokus i forbindelse med skolevægring, social angst, trivselsproblemer og uro i klassen. Skaalvik og Skaalvik har før skrevet om motivation, læring og skolen som arbejdsplads. De har et langt pædagogisk forfatterskab bag sig, og netop derfor formår de at skrive kort og klart om en af tidens store pædagogiske udfordringer: Børns trivsel i skolen med særligt henblik på, hvorledes børns mestringsoplevelser giver god læring og forhåbentlig et godt liv.

Indledningens to sider er den korte version af bogens øvrige 94 sider. Her i indledningen står det klart, hvad det handler om. Vil man have det forskningsmæssige belæg for det klare udsagn: Den vigtigste kilde til at tro på egen mestring er tidligere erfaringer med mestring. så må man læse hele bogen. Det er der også god grund til. Skaalvik og Skaalvik skriver klart og forståeligt i seks kapitler med overskrifter, der gør det overskueligt. Kapitel 1: Hvordan forstås mestring i pædagogisk-psykologisk forskning?, hernæst kapitel 2: Elevernes læringsadfærd, så følger kapitel 3: Elevernes evner, kognitioner og emotioner. Et centralt og vægtigt kapitel er kapitel 4: Læringsmiljøet i skolen. Læringsmiljøets betydning for elevernes selvværd, mentale sundhed og læringsadfærd er overskriften for kapitel 5, og endelig er der med kapitel 6 en afslutning: Afsluttende diskussion og opsummering af mestringsbegrebet.

En omfattende litteraturliste følger herefter. Der er ikke et stikordsregister. Det kunne have været godt at kunne søge specifikt i bogens indhold, men man må forlade sig på den informative indholdsfortegnelse.

I sidste kapitel finder man en model, der viser, hvorledes elevernes mestring har forskellige hovedområder. Det er en videreudvikling af Banduras model: person, adfærd, miljø. Denne model hos Skaalvik og Skaalvik viser, hvorledes mestring er afhængig af elevernes læringsadfærd, elevens evner, tænkning og emotioner og af læringsmiljøet. En fin overskuelig model, der viser, hvor komplekst mestringsbegrebet også er.

Hovedkonklusionen er klar: Man lærer bedst, når man befinder sig i et godt læringsmiljø omgivet af kompetente lærere, når man er tryg, fokuseret, koncentreret, selvregulerende og motiveret. Sådan. Nemt med en model, men der er meget arbejde, der skal gøres, før (næsten) alle elever kan møde hverdagen med tro på egne evner.

P.S. Skaalvik og Skaalvik er norske forskere, der citerer fra Den Norske Opplæringslov, men det matcher helt den danske Folkeskoles Formålsparagraf hvor der i stk. 2 står:

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.