Marts 2005

”Min!” er en billedfortælling for de mindste. Omdrejningspunktet i fortællingen udspiller sig om det klassiske tema, hvad de andre har, vil jeg også have!
Jeg fristes til at sige Bamse og Kylling problematik, eller som titlen så fint udtrykker det. Min!

Hovedfiguren er i skikkelse af en lille elefantunge, der gennemgår et udviklings- og dannelsesforløb.
Historien udspiller sig omkring en kokosnød og en pind, der gentagne gange både vinder og taber elefantungens interesse.
Tvisten ligger i elefantungens tilkæmpelse af både kokosnød og pind, og i takt hermed en svigtende popularitet blandt vennerne, da de gang på gang må se sig nødsaget til at overgive legetøjet til elefantungen.
Elefantungen må sande, at den har raget sig uklar med vennerne, der tydeligt er sure.

Brødebetynget lytter den til sin mor, der med snabelen som løftet pegefinger tydeligt signalerer, at den har været på afveje. Lettere slukøret vender elefantungen tilbage til sine venner med kokosnød og pind.
Øjnene på vennerne, der udstråler medfølelse, fortæller os, at elefantungen undskylder. Genforeningen er en realitet, der giver sig udslag i fælles leg med kokosnød og pind.

Birde Poulsen’s fine streg læner sig op af det naturalistiske. Der er ingen overflødige elementer tilføjet. Vi er ikke i tvivl om, at det er dyrebørn og ej heller, at det er en opdragende og bestemt elefantmoder.
Fortællingen er i sit billedsprog let at aflæse, hvilket er et plus, målgruppen taget i betragtning. Historien rummer et dybere opdragende budskab, som Birde Poulsen på flot vis får fortalt i et forenklet billedsprog. Det er en udfordring og samtidig komplekst at fortælle en historie, der på den ene side er begrænset i sit omfang (sideantal), og på den anden side skal kunne forene sandhed, udtryksfuldhed og forståelighed. Jeg synes, Birde Poulsen gør det med bravur. Bogen giver anledning til snak med barnet om konflikten i historien. Et aspekt der højst sandsynligt kan sidestilles med barnets egen virkelighed. For mig at se kan bogen være med til at give barnet en form for aha oplevelse. Barnet vil identificere sig med elefantungen og dermed selv tage del af dennes udviklings- og dannelsesforløb. Et fint og positiv supplement til virkelighedens hændelser. Det er altid rart ikke at føle sig alene!
Skønlitteratur
Gyldendal
Birde Poulsen
32
Marie Borch Nielsen
30. marts 2005

Seneste anmeldelser

Fannis farver 1-10
Skønlitteratur
Tordenhuset
Skønlitteratur

Tilmeld dig vores nyhedsbrev