Henrik Vilsbøll har udvalgt 25 personer, som har det til fælles, at de præger – eller har præget – det danske samfund. Det er interessant at høre om det menneske, som har haft størst betydning for deres egen prægning. De 25 personer er et meget bredt udsnit af mennesker i det danske samfund. Mænd og kvinder født mellem 1917 og 1983 med vidt forskellig baggrund, valg i livet, uddannelse, erhverv og indflydelse på det danske samfund. Det er virkelig spændende læsning.


Hvert af de 25 kapitler indledes med et par sætninger om, hvilken tid personen er vokset op i. Hvad der kendetegnede samfundet i deres barndomsår. Da MIN BEDSTE OPDRAGER er ordnet kronologisk efter fødselsår, blive det samtidig en rejse gennem tiden. Kvindernes mangfoldiggørelse af rolle(r), uddannelsens degraderede betydning og en elasticitet i normalitetsbegrebet er nogle af de ting, som er sket over årtierne.


Alt efter udgangspunkt kan man glæde sig eller ærgre sig over, at langt, langt den største gruppe af gode opdragere er den allernærmeste familie. Der er kun få undtagelser: en nabo, en dansklærer og en bordtennistræner, som endda må dele æren med et forældrepar. Kun i et enkelt interview kommer den gode socialpædagog i spil. Der er ganske vist også en mor, som har stor betydning, men uden pædagogen var den udsendte i Afghanistan vist i stedet endt i en hverdag med gadevold, stoffer og manglende integration.


Dette ene interview skiller sig også ud ved virkelig at sætte fingeren på, hvad der kan gøre den store forskel. De 25 udvalgte personer er ikke alle lige reflekterende over, hvad der gjorde deres opdragere til netop det forbillede, de vil fremhæve. Mange gange slår det over i generelle barndomsærindringer. Det gør ikke bogen mindre interessant som histore-, samfunds- barndsomsbeskrivelser. Som pædagogisk fagbog er den dog ikke meget bevendt.


MIN BEDSTE OPDRAGER angiver selv, at de 25 personer har fået spørsmålene "Hvem er/var din bedste opdrager?", "Hvorfor er/var det din bedste opdrager?", "Er der nogen af opdragernes gode egenskaber, du mener, er blevet en del af dig selv?" og "Hvad har din bedste opdrager betydet for dit liv?", men det ville have klædt den med en opstrammer netop på disse spørgsmål.


Som pædagog bør man stille sig selv det spørgsmål, hvem og hvad der har haft stor betydning for ens egen dannelse – og ikke mindst hvorfor. Når man har læst MIN BEDSTE OPDRAGER, kan man gøre sig tanker om, hvordan man selv ville svar på spørgsmålene. Man kan læse den som en underholdende og interessant bog uden at forvente at det er BOGEN, som gør en afgørende forskel i ens kompetence som rollemodel.