Min skilte familie
Bogen er tiltænkt børn fra 9- 13 års alder og indeholder eksempler på bekymringer og vanskeligheder, skilsmissen medfører i børns dagligdag.
Vi ved godt, at børn har det bedst med at have en opvækst i kernefamilien med begge deres forældre. Når skilsmisse kommer på tale, så er det, fordi forældrene ikke har andet valg. En skilsmisse rammer hele familien, både forælderen selv og i høj grad børnene, idet børn elsker begge forældre og er loyale over for dem begge. Som børn er det svært at komme væk fra sine vante omgivelser og undvære den ene forælder til dagligt. Derudover vil de som regel tage parti for den forælder, der har det mest skidt. De vil gå med mange tanker og bekymringer, som giver dem vaskeligheder i forhold til skolen, kammeratskab og generelt til den ny pasningsperiode.
Det er pædagoger og lærere, der først får øje på børnenes adfærdsændringer og kan se, når børn udviser følelsesladet og uhensigtsmæssig adfærd. Ofte ser lærere og især pædagoger, at den ældste tager ansvar for den yngste søskende, og de observerer børn udvise en mere moden adfærd ved at drage omsorg for deres forældre. De kan også observere, at nogle børn bliver indadvendte eller udadreagerende i den tid, der er uro i familielivet.
Børnene skal forholde sig til skift, flytning, forældrenes nye partnere, bonus søskende og ikke mindst at undvære den anden forældres daglig kærlighed. Er der uenighed blandt forældrene, så bliver børnene mere ængstelige og forsøger at være mæglere. De kan også få søvnbesvær og skyldfølelse og tro, at det er deres skyld, især hvis forældrenes uenighed drejer sig om opdragelsen.
I bogen læser vi historier om børn fra 3. til 6. klasse, som fortæller om deres vanskeligheder. I nogle eksempler er der en lærer eller en træner fra fritidsklubben, som forsøger at hjælpe børnene.
Det er vigtigt at indkalde forældrene til et møde, når man som pædagog eller lærer observer adfærdsændringer og opdager at børnene bruger deres energi på at skabe ro og balance i familien. Så kan man sætte brugbare indsatser i værk og tage ansvaret væk fra børnenes skuldre. De professionelle kan lave en kvalificeret liste over de ting børnene skal have hjælp til og tage det op med forældrene.
Jeg synes, bogens eksempler baserer sig på en lille gruppe børn, og som læser savner man børn i skilsmissekrise fra andre kulturer eller enlige forældre, idet der ikke alle der kaster sig ud i nye forhold kort tid efter skilsmisse, og hvilke problemer fylder så hos disse børn?
Bogen indeholder et afsnit, som hedder oplæg til samtale. Jeg synes ikke børn kan selv tage initiativ til en samtale, derfor mener jeg bestemt dette afsnit er til de voksne og skulle stå i en anden bog.
Derudover har bogen et "efterord", som handler om teorien/almen psykologi i skilsmissekrisen, som burde stå i starten i bogen, da jeg mener, dette vil give et flow til eksemplerne. Her mener jeg også, at dette afsnit er en stor mundfuld teori for børn i alderen 9- 13 år. Derfor kunne man oversætte dette afsnit til et børnevenligt sprog.
Når bogen er opdelt i 2 anderledes kapitaler på en usynlig måde, hvor den ene er til børnene og den anden er en guide til forældrene, så kan man ikke give bogen til børnene og forvente, at de ikke læser det andet kapitel og blive forvirrede. Børn har brug for aldersmæssig relateret redskaber til at kunne håndtere deres frustrationer og ikke bare læse andre børns skilsmissemissefrustrationer. Derudover mener jeg, at der findes en del skilte familier, som sørger for deres børn ikke belastes meget og har de bedste forudsætninger for en god opvækst trods skilsmissen. Man kunne godt bruge et par eksempler fra velfungerende skilte familier som en anden måde at leve med tabet.
Jeg synes bestemt, at bogen er til de voksne, der er omkring børnene enten i daginstitutioner, skoler eller forældrene selv, så kan man bruge samtaleoplægget til at tale med børnene og eksemplerne til at forstå børnene.
Derudover har bogen et "efterord", som handler om teorien/almen psykologi i skilsmissekrisen, som burde stå i starten i bogen, da jeg mener, dette vil give et flow til eksemplerne. Her mener jeg også, at dette afsnit er en stor mundfuld teori for børn i alderen 9- 13 år. Derfor kunne man oversætte dette afsnit til et børnevenligt sprog.
Når bogen er opdelt i 2 anderledes kapitaler på en usynlig måde, hvor den ene er til børnene og den anden er en guide til forældrene, så kan man ikke give bogen til børnene og forvente, at de ikke læser det andet kapitel og blive forvirrede. Børn har brug for aldersmæssig relateret redskaber til at kunne håndtere deres frustrationer og ikke bare læse andre børns skilsmissemissefrustrationer. Derudover mener jeg, at der findes en del skilte familier, som sørger for deres børn ikke belastes meget og har de bedste forudsætninger for en god opvækst trods skilsmissen. Man kunne godt bruge et par eksempler fra velfungerende skilte familier som en anden måde at leve med tabet.
Jeg synes bestemt, at bogen er til de voksne, der er omkring børnene enten i daginstitutioner, skoler eller forældrene selv, så kan man bruge samtaleoplægget til at tale med børnene og eksemplerne til at forstå børnene.
Skønlitteratur
Dansk Psykologisk Forlag
Else Marie Schmidt Andersen, Trine Hjort Bønnerup og Rikke Mølbak
56
Pouran Asadi Rastehkenari
1. november 2015
