Mindfulness er en måde at nyde hverdagen og håndtere problemer på. Det er omdrejningspunktet i denne bog, som er overskuelig, enkel og letforståelig. En god indføring i metoden. Den er specielt henvendt til forældre og kan medføre en lille revolution i måden at leve livet og være sammen på i familien. Bogen indeholder gode eksempler fra hverdagen, som vi kan identificere os med, og som pirrer vores lyst til videre læsning.


Vi skal se virkeligheden, som den virkelig er. Et sikkert velkendt eksempel er, når barnet kommer hjem og siger, at "alle de andre børn…".  Det kan give anledning til selvbebrejdelse hos os. Vi kan føle det som en anklage. Vi ser ikke barnet, som det er og går glip af den eventuelle glæde og kontakt i nuet. Måske er det blot en konstatering fra barnets side. At være mindful betyder, at vi kan vælge, hvordan vi vil reagere, vurdere og håndtere situationer. Det er en god ide at trække vejret dybt nogle gange, inden vi handler. Det giver os mulighed for at tænke os om og overveje situationen.


Der åbner sig en ny verden for os, når vi bliver bedre og bedre til at leve i nuet. Heidi Andersen og Anna–Marie Stawreberg foreslår os at se en situation, som den er, frem for at se den gennem vores tanker og fornemmelse. Det letter hjernen og giver ofte ny energi. For de fleste er det en anden måde at forholde sig til livet på. Og prøv at mærke forskellen på tanker om en situation og selve situationen. At leve i nuet betyder at opleve og notere sig alt det, der sker omkring os lige nu, at acceptere vores tanker og ikke dømme dem, hvilket ikke er det samme som helt at holde op med at træffe valg.


Indenfor mindfulness for forældre lægger man vægt på tre principper: Integritet, barnet har ret til at være den, det er og ikke den, vi som forældre synes, det skal være. Empati, det er vigtigt at se en sag fra barnets side. Det er ikke altid let at være empatisk, f.eks. når barnet er ekstremt krævende. Accept, når du har respekt for dit barns integritet og viser empati, viser du også, at du accepterer barnet fuldt ud, som det er. På den måde bliver barnet et værdifuldt individ.


Heide Andersen og Anna–Maria Stawreberg opfordrer os til at være bevidst om påvirkningerne fra vores egen barndom. Du kan undgå at genoptage negative mønstre. Du kan bryde nogle mønstre, men du skal samtidig acceptere, at de er en del af din livshistorie. Vi kan f.eks. ikke rumme barnets sorg og vrede, hvis vi tolker det gennem et slør af egne erfaringer.


I bogen får vi gode råd om, hvordan vi bliver mere nærværende og bedre til at kommunikere, og ikke mindst råd om, hvordan vi kan være gode ved os selv.

Bogen er meget positiv, og forfatterne afslutter med et håb om, at den har fået os til at tænke over, at livet ikke behøver at være så forfærdeligt alvorligt.