Bogen er decideret en drengebog med mange drengelege, tanker, oplevelser og fantasier.

En dansk dreng bor alene med sin mor og har ikke legekammerater og er stærk begrænset af sin mor. Han møder Mahdi med samme attitude som ham selv, og netop deres negative attitude og ensomhed og underudviklet sprog bliver et grundlag for et godt venskab. Som læser får man øje på drengenes sårbarhed men især også for den manglende forældrestyring.


Gennem bogen kan vi få øje på en del pædagogiske aspekter, som er relevant for hver pædagog at have et godt øje for børns relationer indbyrdes og på tværs af kulturer. Børn tænker og handler spontant og bliver tiltrukket af hinanden, især dem de har noget tilfælles med af forskellige grunde.


Uanset et barns baggrund har alle børn nogle ønsker og drømme. Kan forældrene ikke dække børnenes behov, så finder børnene selv en udvej for at dække deres egne behov uden at tænke på konsekvenserne. De er nysgerrige, og de vil ligne jævnaldrende. De optager alt og bruger alle, de møder, som rollemodeller uden at tænke over det.


Mogens og Mahdi gør sig erfaringer på en hård måde i kraft af at prøve nogle ting, men de får også stærke bånd til hinanden og nyder hinandens selskab.


Bogen er sjov, spændene og den vækker drengenes opmærksomhed, især med sine illustrationer og talebobler. Det fremgår ikke i bogen, hvor gamle drengene er, men de er i skolealderen, så bogen kan bruges af børn, der kan læse.

 

Mahdies baggrund og familieforhold er ikke så meget synlige, men han er muslim og har andre opdragelsesregler og holder fast på det, han har med sig hjemmefra. Mogens og Mahdi fortæller hinanden en del om deres levemåde, ritualer og mange andre ting gennem lege og samværet. Dette er det bedste eksempel på, hvordan børn bliver integreret af hinandens kulturer og får et kendskab til hinandens liv på en fordomsfri måde. Det, der optager dem, er her og nu oplevelser. De slipper ikke hinanden, selvom de bliver uvenner over ting, holdninger eller lege. De går ikke op, i at de skal have noget tilfælles i forvejen, men finder fælles interesser for at have det sjovt sammen.


Bogen kan få smilet frem hos læserne uanset alder og kan med fordel bruges i børnehaver og skoler.
 

Det er netop her, lærere, pædagoger og forældrene kan se børn udvikle sig på forskellige planer i samspil med andre, og de har ikke en forudfattet holdning til noget, og de opsluger alt viden til sig. Derfor er det vigtigt, at fagfolk er opmærksomme på børns behov og forsøger at hjælpe dem med at få en god barndom, især, hvis de sidder med en viden om, at barnet f.eks. bor i et socialt udsat område eller i en ressourcesvag familie.


Som pædagog kan man sætte Mogens og Mahdies hverdag oplevelser på tale og gå på opdagelse hos de børn, man arbejder med, og se, hvordan deres verden ser ud udenfor daginstitutionerne, og hvordan de klarer sig, og hvad og hvilke elementer der afgør at drenge få tætte forhold til hinanden eller en gruppe. Er der noget, man har overset og burde gøre anderledes eller give et kærlig skub? Kan vi også benytte os af den fordomsfri evne, som børn generelt udviser for hinanden og komme på deres niveau for at forstå deres verden og samtidig være en tryg og positiv rollemodel, så de kan dele deres tanker, bekymringer med os?


Bogen kan bruges som højlæsning og motivere børnene til at være nysgerrige på hinanden på tværs af kulturer og forskelligheder. Bogen kan også være en alle tiders gave til drenge med sin tegneserie form for at styrke deres læsefærdigheder og ironiske evner. Bogen med sine korte sætninger er letlæseligt og skrevet på børnesprog, som gør bogen sjov, spændende og overskuelige til at komme igennem uden at søge hjælp hos de voksne for at forstå meningen.