Denne bog vækker optimismen. Det er oppe i tiden, at morgensang igen skal være en selvfølge i skolerne. Men her er perspektivet større. Fra musik i daginstitutioner til musik i botilbud. Fra rammesang til digital lytning og produktion i pædagogisk praksis. Fra spædbarnets opmærksomhed, når det hører en sang, det genkender fra tiden i mors mave, til musik som dannelsespraksis.

Teorien bag er grundig og omfattende, og med intro og outro og praksisbeskrivelser undervejs vækkes læselysten også hos den, der måske er mere praksisfokuseret end teorinørd. Dermed bliver teorien virkelighedsnær for både studerende og pædagoger. Arven fra f.eks. Astrid Gøssel, Bernhard Christensen, Lotte Kærså og Bo Schiøler findes frem og fornyes.

Citater:

Thomas Thorsen skriver om Musik og fællesskab: Det er vigtigt at huske, at vi alle er udstyrede med en stemme, og at alle med nogle ret enkle greb kan komme langt i arbejdet med sang- og musikpædagogiske aktiviteter.

Louise Christine Højlund skriver om Musik og sang: Hellere en pædagog, der frimodigt synger pivfalsk, end en, der slet ikke synger.

Lonnie Kristiansen og Kirstin Lundblad skriver om Musik, leg og bevægelse: Musik, leg og bevægelse er en særlig metodik, der giver en enestående mulighed for at bringe børnenes egne idéer og egen fantasi i spil i den pædagogiske praksis.

Tove Stendrup skriver om Musik og socialpædagogik: At lære at være sammen om musik betyder, at alle deltageres (borgers såvel som pædagogs) bidrag, meninger og forslag er ligeværdige, i det øjeblik musikken klinger.

Thomas Thorsen og Andreas Nielsen skriver om Musik som dannelsespraksis: En pige sagde efter den afsluttende forestilling: Jeg troede slet ikke, jeg turde, men det gjorde jeg.

Tea Thyrre Sørensen skriver om Musik og neuropsykologi: Når vi anvender Musikken og dens mange virkemidler, giver det os muligheder for at styrke børns udvikling på nye måder i de pædagogiske kontekster, vi møder dem i.

Ditte Boeg Thomsen og Laila Kjærbæk skriver om Musik og sprog: Oveni al den glæde, som sang og musik skaber for børn, peger meget forskning på, at sang og musik også understøtter børns sprogudvikling.

Nils Falk Hansen skriver om Musikken som et æstetisk pædagogisk sprog: Jeg husker tydeligt, hvordan det musikalske sammenspil kunne tilbyde et tiltrængt pusterum for botilbuddets beboere, når stemmerne inde i hovedet blev for overvældende, og hvordan personlige smerter og længsler blev omsat i unikke musikalske udtryk i botilbuddets øvelokale.

Thorbjørn Nyander Poulsen skriver om Digital lytning og produktion i pædagogisk praksis: Udsatte mennesker er ofte fastlåste i negative, fiaskofokukserede selvfortællinger. Pædagoger kan med udgangspunkt i musikalske minder hjælpe disse mennesker med at (gen)opleve sig selv og nuancere selvfortællingerne.

Jakob Jax Bjerre skriver om Musik og musikledelse: Forestil dig en verden, hvor børn blev stimuleret musikalsk på samme niveau, som man stimulerer sprog- og matematikudviklingen. I første omgang handler det om at ville noget, at have et drive og en lyst til at springe ud i det.

Mikkel Snorre Wilms Boysen skriver om Musikpædagogisk entreprenørskab: Jeg husker, at jeg i mine første musiktimer på pædagoguddannelsen gav de studerende nogle kor-noder, og så satte jeg mig bag klaveret og begyndte at spille. Jeg havde forventet, at de ville begynde at synge. Men intet skete. Jeg kiggede op på de studerende, og de studerende kiggede undrende tilbage på mig. En af de studerende spurgte: Hvad laver du? Herefter begyndte jeg at udvikle mine egne måder at undervise på, der mødte de studerendes musikalske interesser og kompetencer på en helt anden måde: sjove bevægelseslege med noder. Intuitiv improvisation blandet med historiefortælling.

Mats Uddholm skriver om Den filosofiske samtale om musik og pædagogik Uanset om musik er et fag, hvor undervisningen planlægges i forhold til et musikdidaktisk mål, eller aktiviteter tilrettelægges ud fra andre pædagogiske formål, giver musikken kun mening for dem, der bruger deres musikalitet.

Thomas Thorsen, Dorte Bergholt Hviid, Frederik Kjær Zeuthen og Louise Christine Højlund skriver om Musik, trivsel og sundhed: Når man taler om trivsel i forbindelse med musik, kan det sigte mod flere niveauer () I musikpædagogiske sammenhænge er det ofte den sociale dimension og glæden ved at være sammen med andre, der kan være kilde til trivsel.

Min konklusion:

Til alle tider har mennesker sunget og danset. Men med så let adgang til musik fra nettet både for børn og pædagoger, har den aktive musiceren været lidt dalende. Hvis man selv er aktiv på hver sit niveau, bliver glæden større. Med Musikken i pædagogikken har vi et redskab til at give studerende og pædagoger inspiration og mod til selv at komme på banen og gøre os til aktive musikere, sangere, dansere.

Bogen kan stærkt anbefales til studerende, pædagoger og alle andre musikinteresserede.

Faglitteratur
Akademisk Forlag
Thomas Thorsen (red.)
264
Birgit Boelskov
8. september 2024

Seneste anmeldelser

-->