Mindfulness i skole og daginstitution

Nærvær og mindfulness har vundet stor udbredelse for voksne, ikke mindst blandt pædagoger. Lone Svinth har bedt 11 mennesker med vidt forskellig baggrund om at beskrive, hvordan man arbejder med nærvær i pædagogisk praksis. Det er ofte en blandet fornøjelse at læse sådan en blanding af skrivestil mm. I dette tilfælde er det ualmindeligt vellykket.


Der er en god udvikling mellem de forskellige kapitler. I indledningen defineres forskellen på nærvær og mindfulness. Begge dele kan påvirke forholdet mellem stress og indlæring. Desuden er der nogle etiske overvejelser, bl.a. at man kun kan invitere børn til at være med. Man kan ikke påtvinge andre nærvær. NÆRVÆR I PÆDAGOGISK PRAKSIS nævner også spørgsmålet om, hvorvidt nærvær bare er en metode til at få os til at præstere mere.


Derefter følger to kapitler om forskellige aspekter ved nærvær. Så kommer praksis ellers til orde: Først om den nærværende lærer og pædagog med nogle eksempler, jeg i hvert fald genkender fra min egen hverdag. Om trusler mod pædagogens nærvær; hvorfor det ikke altid kan lade sig gøre. Om at finde balancen mellem det planlagte og det at lodde børnenes aktuelle stemning. Kapitlet går over i omtale af fem såkaldte grundindstillinger og en øvelse, ret løsrevet fra resten af kapitlet. Som afrunding bedes læseren forholde sig til spørgsmålet: "Hvordan kunne det ske, at jeg mistede nærvær og/eller empati i forhold til børnegruppen?" Et væsentligt og relevant spørgsmål.


De næste fire kapitler er et overflødighedshorn af øvelser, man kan lave sammen med børnene. Krydret med overvejelser over, hvordan man skaber den ro, som er en forudsætning for fordybelse. Om at se konflikter som uundgåelige og udviklende, hvis de ellers håndteres fornuftigt og fagligt/professionelt. Børnene kan i øvrigt selv evaluere deres koncentration. Enkeltvis, så det ikke bliver en konkurrence.


"Stressede og urolige børn har svært ved at udvikle deres fulde potentiale." NÆRVÆR I PÆDAGOGISK PRAKSIS lægger ikke skjul på, at indre og ydre uro ikke bare skader barnets trivsel generelt – som om det ikke var nok – men også muligheden for optimal udvikling.


Øvelserne er let tilgængelige. For en del af dem er formålet også godt beskrevet. Det ene kapitel slutter dog af med en advarsel i forhold til to af øvelserne: at de kræver "en fagligt relevant baggrund for at kunne undervise i." Det fremgår ikke, hvad forfatteren forstår ved en relevant baggrund.


Det er en kunst at sammensætte en bog med så mange forfattere og samtidig opretholde illusionen af, at den er skrevet i én lang fortsat proces. Lasse Thomas Edlevs kapitel om "Natur, uderum og nærvær" bryder lidt med bogens øvrige linje ved at videregive observationer af, hvad naturen gør ved børns fordybelse. Af sig selv så at sige. Det virker slet ikke forstyrrende for læsningen, og pointen bliver slået fast: at naturen tilbyder rum til fordybelse, som ikke kan erstattes af nok så mange kompetente pædagoger inden døre.


I et kapitel om musik og filosofi bliver læseren taget med en 1. klasse ind i et musiklokale for første gang. Det er nødvendigt at undersøge lokalet først, inden man kan finde roen til at fordybe sig i musikken. Det gælder for øvrigt også alle andre nye steder…


Sidste kapitel beskriver praksis i en Rudolf Steiner skole med 12 klassetrin, hvilket har betydning for den opdeling i faser, som skolen opererer med. Der er gode eksempler fra fagrækken, som adskiller sig væsentligt fra den, de fleste kender fra Folkeskolen. Eksempelvis eurytmi og håndværksfag, som beskrives for underskole, mellemskole og overskole. Ole Løwe Graf er ikke bange for at sætte ord på begreber, som i Folkeskolen betragtes som gammeldags. Håndværk, moral og blikket på det antikke Grækenland f.eks. Han kalder det selv "som talt i megafon ud fra et elfenbenstårn."


Jeg kunne godt savne en form for afrunding fra redaktørens side, som er erstattet af en kort gennemgang af bogens opbygning på de første sider. Alligevel fungerer den meget fint som en helhed. Forfatternes baggrund i pædagogikken, psykologien, massage, lærerfaget, fysioterapien osv. er blevet en stor styrke.