Der er mening med stort set alt her i livet. Vores arbejde, bolig, fritid, ja hele vores eksistens. Vi er gode til at værne om de ting, vi finder størst mening med som for eksempel det daglige måltid. Alligevel indgår alle, både privatpersoner og institutioner kompromis, fordi kampen mod uret, som en væsentlig faktor, gør at automatiseringen stille og roligt har overtaget den autonome del af selve den oplevelse forberedelserne til et måltid er.

Når mad giver mening, er en glimrende skildring af, hvordan et bosted for psykisk udviklingshæmmede borgere gennem et år intenst og seriøst har arbejdet på netop det at komme automatiseringen omkring måltiderne til livs, udelukkende med det formål at ændre beboernes livsstil. Et såkaldt livsstilsprojekt, ”Sund kost og bedre livsstil”, med et grundlag for en hverdag med bedre kost og motionsvaner.

Projektet er støttet af SL og BUPL’s udviklingsfond. Begge forfattere er uddannede socialpædagoger og ansat på bostedet. Ud over støtten fra organisationerne, beboere og medarbejdere på bostedet har forfatterne allieret sig med en mindre hær af specialister ”der har gjort det muligt at udgive denne bog”.

Den rigt illustrerede bog er delt op i to dele. Første del beskriver året rundt med øjebliksbilleder fra dagligdagen i bostedet, krydret med humørfyldte og sjove anekdoter. Anden del består af en kogebog med beboernes yndlingsretter udsat for kyndig sofistikeret behandling af en ernærings- og husholdningsøkonom.

Øjebliksbillederne skildrer en typisk hverdag i bostedet med mange af de aktiviteter, der foregår måned for måned året igennem. En sand perlerække af bostedets daglige gøremål beskrives så levende og underholdende, at enhver kan finde inspiration til at se en smule på sin egen automatiserede livsførelse ofte blottet for indhold og kvalitet. Afsnittet bringer læseren på en rejse gennem bostedets nyetablerede hønsegård, fra et kursus i kokkeskolen, hvor der bydes på hjemmelavet smoothi, til en række motionsprogrammer hvor en koreograf kombinerer musik og dans til glæde og erkendelse hos deltagerne: ”Når vi dyrker motion, opdager vi, at vi har muskler mange flere steder i kroppen, end vi troede”. Rejsen fortsætter til Rhodos, hvor beboeren Henrik udfolder sine engelskkundskaber og bestiller ”one beer” på cafeen, og hvor Ole fejre sin 62 års fødselsdag. I juli måned arbejdes der i ”driveren” som bostedets drivhus kaldes. Meloner, agurker og tomater er bundet sirligt op, og Ole og Jan nyder varmen og stilheden, hvilket fører tankerne hen på, at man let kommer til ”at gå i frø og slå rødder” i de varme omgivelser. Sådan fortsætter aktiviteterne hen over sommeren og efteråret, til rejsen når sit mål i december måneds voldsomme trængsel og alarm. Fra den traditionelle udflugt til Tivoli og hjem igen til duften af julegløgg, hjemmelavede æbleskiver og konfekt. Årets sidste tradition er selvfølgelig H.M. Dronningens nytårstale, der samler beboerne, mens duften af oksesteg stille og roligt breder sig i stuen.

Kogebogsdelen byder på et varieret sortiment af forskellige hovedretter og desserter. Projektets filosofi er, at det skal give mening for den enkelte beboer at ændre sine kostvaner og livsstil. Derfor er det beboernes helt egne yndlingsretter, der er skitseret i kogebogen. Bostedets erfaring viser, at mad og identitet er tæt knyttet sammen, og at den enkeltes selvforståelse har givet sig udslag i, at alle kendte hinandens yndlingsretter særligt godt. På den måde er det lykkedes at opbygge et fælles ejerskab for hinandens madkultur.

De 8 beboer har således bidraget med hver to yndlingsretter, en hovedret samt en dessert. Som i enhver anden kogebog er siderne underlagt normal kronologi. Det er udførligt angivet, hvilke ingredienser der indgår i de enkelte retter, ligesom fremgangsmåden er præcist beskrevet. Den færdige ret er illustreret med et flot og appetitvækkende foto. Nederst på den enkelte side er med mindre typografi oplyst både energifordeling og næringsindhold i retten, hvilket der absolut bør skeles til i hverdagen, i særdeleshed når vi som her har med udviklingshæmmede mennesker at gøre. Hovedretterne indeholder alle 2500 kj eller mere, og desserterne svinger helt fra 600 kj til 4567 kj. Et aftensmåltid bestående af hovedret og dessert, kan med et samlet kalorieindtag på et sted imellem 3 og 4000 kj, være noget i overkanten set i lyset af hverdagens øvrige måltider.
 
Yndlingsretterne kan snildt give inspiration til andre bosteder, eller såfremt den udviklingshæmmede borger selv formår at være sin egen kok, lader dette sig også gøre. Dog kunne jeg savne en lille rubrik med en klassificering af retten; svær, overkommelig eller let at producere, samt et bud på et tidsforbrug for fremstilling; forberedelse og tilberedelse, samt om retten eventuelt er egnet til dybfrysning, og endelig den vigtige notits om køkkenhygiejne. 

Der skal ikke strøs tvivl om, at arkitekterne bag dette projekt har formået at give alle beboerne en anderledes opfattelse, der nøje hænger sammen med en oplevelse livskvalitet. ”En fælles historie, der skaber sammenhæng og mening, og giver os alle en følelse af at høre til” Livskvalitet består ofte at det men kender og holder af, men indeholder i høj grad også fornyelse og forandring, blandt andet i den daglige kost. Man er tilbøjelig til at opfatte livskvalitet som en subjektiv forankret størrelse, fordi vores velbefindende er vanskeligt at måle af andre end individet selv. Projektet i sig selv læner sig forsigtigt op ad teorien om den sunde livsstil, hvor kernehypotesen er, at det enkelte individs oplevelse af sammenhæng i tilværelsen, er den vigtigste ingrediens i et godt helbred.

Ifølge forfatterne henvender bogen sig til bosteder eller husholdninger, hvor der laves mad til større forsamlinger. Bogen er ligeledes tænkt til pårørende, økonomaer, pædagoger og deres seminarier. Jeg vil dog tvivle på, at bogen er egnet til decideret undervisning i sundhedsfag. Hertil savner jeg klart den mere sundhedsfaglige tilgang til stoffet i form af sundhedsbegreber og generelle sundhedspædagogiske overvejelser. Overvejer man at etablere et lignende projekt, er det hensigtsmæssigt at rekvirere rapporten ”Sund kost og bedre livsstil”.

Bogen fortjener 4 klokkeklare stjerner for det gode og levende, danske sprog den er skrevet på, samt den høje underholdningsværdi og de formidable illustrationer. God appetit.