Nethe har efter sin mors død fået arbejde som barnepige ved at lyve sig 15-årig. Ved ankomsten på slottet finder hun ud af, at alt ikke er så godt, som hun havde håbet. På herregården bor og arbejder en række mennesker, som hver har deres små og store hemmeligheder. Hurtigt bliver Nethe trukket med ind i løgnene, især af herremandssønnen Dagfred, som mistænker sin stedmor for at være heks.

En knude af intriger og slægtskaber bliver løst op for læseren, som undervejs skifter tro på, hvem der står bag de voldelige dødsfald. Hvem er venner og hvem er fjender, når man ikke kan stole på nogen? Nethe viser sig at være en handlekraftig pige, som ganske vist ikke kan forhindre alle ulykkerne, men ender med at redde det, der i hvert fald er mest værdifuldt for hende selv.

Ikke kun personerne er omgivet af en vis ubestemmelighed. Bagsidenteksten hjælper ikke på tidsfæstelsen: En fortælling fra en tid / hvor natten var mørk / og hjælpen alt for langt væk.

Historien om pigen, som tager sin skæbne i egen hånd, er velfortalt. Cecilie Eken skruer fortællingen sammen, så man lige skal læse en side mere. Og en til. Det er ikke en omfattende bog, men stemningen bliver siddende i læseren, efter den er lukket.

Et i forhold til bogens omfang stort persongalleri bidrager til at gøre det hele mere uoverskueligt, og det er et plus i denne sammenhæng. Og så hjælper det jo, at der bliver tyndet lidt ud i personerne undervejs

Bogen kan bruges til en uhyggelig oplæsningstime eller to, eller man kan læse den alene. Hvis man tør!