Niller Pilfinger åbner bakken er fuld af sjove detaljer. Med en ironisk distance spiller forfatter og illustrator meget på fordomme om lesbiske, bøsser, motorcykelejere, indvandrere mm., f.eks. når Mor "smører kablerne, skifter olien og pumper dækkene", mens Mammi ikke er klar til at køre, fordi hun ikke er færdig med at ordne hår.

Det er ikke en indoktrinerende bog. Historien er universel: At blive væk fra forældrene, have en god dag alligevel og blive fundet til sidst. Emil fra Lønneberg gjorde det i Da Emil slog til Søren på Hørby Slette, hvor han også ender med at blive fundet sovende i familiens køretøj. Bogen kan også ses som en introduktion til Bakken som forlystelsessted for familier og en historie om et ganske almindeligt barn, som oplever ganske almindelige ting.

Billedbøger om regnbuefamilier er endnu ikke en etableret genre hvis den da overhovedet skal betegnes sådan. Jeg er sikker på, at det vil blive gjort anderledes, mere varieret osv. i fremtiden. Måske endda bedre. Indtil da er Niller Pilfinger-serien et af de allerbedste bud på billedbøger, som udfordrer far-mor-og-børn skabelonen, samtidig med at den fortæller om dagligdags temaer i alle børns liv.